Skip to content

Fra notesblokken

v. Hardy Bengtsen

[KOMMUNIST nr. 3-2023] 

Værste år siden 1950

Der er efterhånden ikke nogen, der er i tvivl om, at det er blevet dyrere at være dansker, og nu viser nye tal fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA), at lønnen i 2022 langt fra har kunnet følge med de stigende priser. Sidste år oplevede lønmodtagerne således det værste år siden 1950, når man ser på værdien af deres løn.

Flere sat på gaden

Danmarks Almene Boliger (BL), med omkring 1 million lejere, har taget den økonomiske temperatur på inflationens konsekvenser for danskere, der bor alment til leje. Analysen viser, at lejerne er blevet markant fattigere. Det har blandt andet betydet, at antallet af inkassosager i 2022 steg med 20 procent.

Nu forbydes Kirken

Fagforeninger og politiske partier, som er i opposition til styret i Kyiv, er blevet forfulgt og forbudt. Nu er turen kommet til den russisk ortodokse kirke, som cirka halvdelen af befolkningen bekender sig til. Det er blevet annonceret, at den russiske kirkes aktiviteter skal gøres ulovlige, forslaget kommer direkte fra præsident Zelenskyj. I løbet af de seneste måneder har der været razziaer mod kirker og klostre, hvor flere mennesker er blevet arresteret.

Russofobi, igen igen

Den russiske kunstprofessor Anastasia Arkhipova kommer ikke til at stå i spidsen for den jury, der næste gang skal uddele den prestigefyldte børnebogspris H.C. Andersen-prisen. I januar blev hun tvunget til at træde tilbage, fordi hun er russer. Også den danske afdeling af IBBY, som uddeler prisen, bakkede op om at fjerne en demokratisk valgt formand, alene på grund af nationalitet.

Ud på en øde ø

En ny lov i Mexico forbyder rygning på alle offentlige steder. Herhjemme har strammerne givet udtryk for, at det er en fin idé. Men hvorfor ikke bare fjerne rygere fra samfundet og anbringe dem på en øde ø, som man gjorde med de spedalske i middelalderen? Så er problemet løst i et hug.

Back To Top

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk