Fra videnskabens verden

v/ Birgit Sørensen

Studie af benægtere af klimaforandringer

97% af alle forskere og videnskabelige artikler på klimaområdet er enige om, at menneskeskabte klimaforandringer er et videnskabeligt faktum. Alligevel er det en udbredt holdning, at videnskaben er uenig på området, og mange, herunder USA’s præsident, benægter problemer med klimaforandringer.

I et studie fra 2009, publiceret i European Journal of Public Health, sammenfatter forskerne Pascal Diethelm og Martin Mckee de argumenter, som benægterne anvender:

1. Der henvises til eksperter, som ikke har den relevante, videnskabelige ekspertise på området.
2. Forsimpling eller stråmandsargument (at se bort fra dele af modstanderens argument, så det fremstår svagere).
3. Krav om urealistiske beviser, før forskning accepteres.
4. ”Cherry picking” eller at fremhæve udvalgte data eller forskning, mens anden ignoreres.
5. Konspirationsteorier f.eks. i form af fantasifulde begrundelser for, at forskerne skulle lyve.

Fyrtårnet Pharos

Omkring 279 før vor tidsregning stod det mægtige fyrtårn Pharos, som var 105 meter højt, færdigt i kulturhovedstaden Alexandria. Pharos er et af verdens syv underværker og bliver opfattet som alle fyrtårnes far. Det dominerede i 1500 år den flade kyststrækning ved Nil-deltaets vestlige ende og ledte skibene sikkert i havn. Det blev dekoreret på spektakulære måder gennem dets historie, og det menes f.eks. at være blevet forsynet med gestikulerende figurer, som kunne bevæge sig og sige lyde. Det styrtede til jorden i 1300-tallet efter en lang række katastrofer i området. Pharos blev opkaldt efter sin bygherre, og ikke, som tidens skik, efter den regent der herskede, da det blev bygget. Mange fortællinger giver politiske eller moralske forklaringer på dette, og historierne handler om alt fra storsind til fup.

Hold fingrene fra masten

Mange tror, at lynet ikke slår ned i skibsmaster på havet, men seniorklimatolog ved Danmarks Metrologiske Institut John Cappelen fortæller, at det gør lynet. ”Alt, hvad der rager op, er potentielt til større fare for at blive ramt, end det, der ikke rager op, og det er lige meget, om det er skorstene, mennesker eller master”, siger han. ”Når man ligger på åbent hav i tordenvejr, er det bedste råd, at man søger ned i kahytten. Det er vigtigt, at man holder sig fra at røre ved skibets stag, vanter eller mast, og så er der ikke meget andet at gøre end at håbe”, slutter han.