Fra videnskabens verden
Ved Birgit Sørensen
Te af varmt vand fra hanen
Vi får fortalt at koldt vand er bedst til mad og drikke, men hvorfor? Det vil jo være hurtigere med varmt vand fra hanen.
Jan Pravsgaard Christensen, som er lektor i infektions-immunologi ved Københavns Universitet fortæller til Videnskab.dk:
”Man løber en risiko for at blive syg. Det er en lille risiko. Men hvis vi alle sammen gjorde det, ville en del af os blive rigtig syge,” siger han.
Det varme vand kommer fra en varmtvandsbeholder, mens det kolde kommer direkte fra vandværket, hvor det er blevet renset. Der kan i sjældne tilfælde være bakterier i varmtvandsbeholderen, som gør os alvorligt syge, enten ved egen kraft eller via de giftstoffer, som bakterierne producerer, forklarer han. ”Giftstofferne, som bakterierne laver, inaktiverer man ikke nødvendigvis, fordi man koger vandet,” siger han.
Problemet kan f.eks. opstå, hvis varmtvandsbeholderen ikke er blevet ordentligt vedligeholdt, eller vandet i beholderen ikke er varmt nok, lyder forklaringen.
Hvorfor er fredag den 13. så skræmmende
Else Marie Kofod er overarkivar og leder af Dansk Folkemindesamling. Hun fortæller til Videnskab.dk, at sammenkædningen af fredag og 13 er forholdsvis ny, men hver for sig har både fredag og 13 en lang historie for at være uheldige.
Fredag forbindes med ulykke, fordi det var den ugedag, Jesus blev korsfæstet. Omvendt har vi i Norden tidligere set fredag som en lykkelig dag, fordi fredag var kærlighedsgudinden Frejas fødselsdag. Men de sidste 100 år, har vi haft en ide om, at dagen er forbundet med ulykke.
Man må ikke begynde et nyt arbejde en fredag, for så bliver det aldrig færdigt, man må ikke gifte sig en fredag, for så bliver man barnløs, og at rejse på en fredag er særligt farligt, siger overtroen bl.a.
Trettentallet var allerede forbundet med uheld eller ulykke hos sumererne, som boede i Mesopotamien for 4–5.000 år siden. Sumererne var meget optaget af astronomi og stjernetydning. De fandt ud af, at ”et solår” er på 365,25 dage, og at tiden fra nymåne til nymåne er ca. 30 dage. De inddelte derfor året i 12 måneder à 30 dage, men havde da lidt tilbage, som blev tillagt en 13. måned. Der er altid noget suspekt ved det, der er lidt anderledes, og 13-tallet blev til noget andet end de 12 første tal. Vi kender f.eks. historier om det uheldige ved at være 13 til bords.
Sammenkædningen af fredag og 13 optræder først i Folkemindesamlingens arkiver fra efter 2. verdenskrig, hvor fredag den 13. blev opfattet som en særligt skæbnesvanger dag.
Hvor kommer saltet i verdenshavene fra
Der er så meget salt i verdenshavene, at det kunne dække landjorden i et 150 m tykt lag.
Adjunkt Tais Wittchen Dahl fra Statens Naturhistoriske Museum ved Københavns Universitet fortæller til Videnskab.dk, at saltet kommer fra jordskorpen alle mulige steder fra. Når regnen lander på jordskorpen, vasker den de forskellige ioner ud i åen eller floden og videre ud i havet.
Jorden forvitres af vind og vejr, og vand er et fantastisk opløsningsmiddel, som tager jordskorpens indhold af mineraler med sig gennem vandløbene til verdenshavene.
Verdenshavene indeholder knapt 100 forskellige uorganiske stoffer, inklusive guld og sølv, som vandet har opløst og bragt med sig.
Det, verdenshavene indeholder mest af, bortset fra vand, er natriumioner og klorid, som tilsammen bliver til salt.