Fra videnskabens verden

ved Birgit Sørensen

Nydelsesindustrien snyder

I 1968 fik forskere penge af den amerikanske sukkerindustri til at undersøge, hvordan sukker påvirker hjertet. Men da deres forsøg viste, at et højt sukkerindtag muligvis kan skade hjertet og forårsage blærekræft, sørgede industrien for at forskningen blev stoppet, og resultaterne blev lagt i skuffen. Det afslører en ny rapport, netop publiceret i det videnskabelige tidsskrift PLOS Biology ifølge Videnskab.dk.

Torben Jørgensen, der er professor på Institut for Folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet, er langt fra overrasket over de amerikanske afsløringer. ”Jeg anser det for alment kendt, at mange industrier gennem årene har beskyttet deres indtjening gennem reklamer, lobbyvirksomhed, public relations, benægtelse af fakta, manipulation, ved at drage solide forskningsresultater i tvivl samt ved at betale højt estimerede forskere til at støtte tvivlsomme produkter”, siger han til Videnskab.dk.

”De amerikanske afsløringer sætter fokus på, hvordan denne type industrier historisk har været med til at præge folkesundheden,” siger professoren og tilføjer: ”Det, der skete dengang, sker stadigvæk.”

Også i Danmark

Et af de mest omtalte danske eksempler er fra starten af 00’erne, hvor den danske professor Arne Astrup fra Københavns Universitet, som dengang var formand for det daværende Ernæringsråd, blev kritiseret af forskere og politikere for at modtage penge fra sukkerproducenten Danisco, samtidig med at han udtalte offentligt, at sukker ikke bliver omdannet til fedt.

Professoren blev anklaget for i syv år bevidst at have undladt at publicere egen forskning, som viste, at folk, som drikker sodavand og juice, tager signifikant mere på i vægt end folk, der drikker læskedrikke med kunstige sødestoffer. Arne Astrup blev dog senere frikendt af Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed.

Torben Jørgensen mener, at politikerne i højere grad burde kontrollere virksomhederne for at beskytte folkesundheden.

”Det er til en vis grad lykkedes over for tobaksindustrien, for eksempel ved at forbyde reklamevirksomhed i det offentlige rum, men der er lang vej endnu. Overvægt og kroniske sygdomme skyldes produkter som tobak, alkohol og sukker, der fabrikeres af få store virksomheder,” siger Torben Jørgensen til Videnskab. dk og fortsætter: ”Lidt provokerende kan man sige, at der kun er en overordnet grund til, at vi har så mange overvægtige og kronisk syge i mange lande: Regeringers manglende evne til eller interesse i at kontrollere disse virksomheder, som ikke er sat i verden for at sikre folkesundheden, men for at tjene penge til aktionærerne.”

Øl har været en del af vort liv i årtusinder

Øl er ikke blot en nydelse og en værdsat stimulans. Det har også gennem sin årtusind gamle historie været et vigtigt næringsmiddel, skriver Helge Kragh, som er emeritus ved Niels Bohr-instituttet ved Københavns Universitet.

Der var i de tidligste korndyrkende civilisationer i Vestasien og Nærøsten for omkring 11.000 år siden en intim forbindelse mellem brød og øl.

Når man i de oprindelige landbrugssamfund kogte hirse- eller bygmel til grød, indså man, at den tykke grød ved gæring kunne hæves til brød, og at den tyndere vælling kunne gæres til en lettere alkoholisk væske.

Historiske kilder fra Mesopotamien og Egypten vidner om en omfattende produktion af øl allerede i 2000-tallet før vor tid, hvor øllet blev fremstillet ud fra halvbagte brød opblødt i vand. Efter kogning og gæring blev den tykke væske filtreret i en flettet si og det færdige øl hældt på tønder eller lerkrukker. En sumerisk lertavle fra omkring 1900 før vor tid fortæller om Ninkasi, der var gudinde for tilvirkning af øl.