Fra videnskabens verden
Livets opståen
Jordens ilt opstod allerede for 3,8 milliarder år siden. Det er 800 millioner år tidligere end hidtil antaget. Hvis man vil vide, hvornår livet opstod og udviklede sig, er det centralt at vide, hvornår der kom ilt. Oxygen driver evolutionen.
Vi ved, at der var vand dengang, og vi ved, at oxygen kan drive evolutionen meget hurtigt fremad. Evolutionen af dyr er meget tæt forbundet med ilt, og nu er tidsmargenen for ilten skubbet endnu længere tilbage i tiden.
For 3,8 milliarder år siden blev Jorden ramt af byger af nedslag fra verdensrummet. Det store bombardement skete i en periode for omkring 3,8 til 4 milliarder år siden.
Meteoritterne ødelagde alt hvad der var – hvis der var liv dengang, så blev det ødelagt, og vi kommer aldrig til at vide noget om det.
De første livsformer, der opstod, begyndte at lave fotosyntese. Disse mikroskopiske livsformer var forløberen for de mere avancerede livsformer, der er afhængig af tilstedeværelsen af ilt.
Skuddag
Hvert fjerde år er skudår. Men skuddagen er ikke den 29. februar, som der står i kalenderen. Det er den 24. februar. Det tager Jorden 24 timer at dreje sig en omgang om sig selv. Når den har gjort det 365 gange, er der gået et år ifølge kalenderen. Men regnskabet passer ikke helt. For i virkeligheden er Jorden 365 og et kvart døgn om at nå rundt om Solen. Det vil sige, at hvert fjerde år er man nødt til at putte en ekstra dag ind i kalenderen for at få regnskabet til at passe.
Selve regnestykket blev indført af romerne, men det var ikke helt præcist. Julius Cæsars kalender gav efterhånden større og større forskel på kalenderåret og det astronomiske år.
I gennemsnit varede et Juliansk 365,25 år, men et astronomisk år varede kun 365,24219878 døgn. Så indførelsen af et skudår hvert fjerde år var heller ikke godt nok. Derfor indførte man et system, hvor der var skudår hvert fjerde år, men ikke år, der var delelig med 100 med undtagelse af de år, der var delelig med 400. De var stadig skudår. Det forklarer hvorfor år 1700, 1800 og 1900 ikke var skudår, men år 2000 var.
Grunden til, at man landede på netop den 24. februar var, at februar i månekalenderen var årets sidste måned med 23 dage. Da fejrede man nytåret i flere dage, så det var pålagt at lægge dagen der.
Sikke nogle bisser
Man har længe vidst, at en af de mest iøjnefaldende udviklinger i menneskeslægtens historie afspejles i tænderne. Siden abemenneskene er vores kindtænder skrumpet, og specielt visdomstanden er blevet meget lille. Så lille at den blandt mennesker i dag ofte slet ikke bryder frem. Det står i skærende kontrast til vores abemenneskeforfædre, hvor den tredje kindtand som regel var den største kindtand med en tyggeflade, der kunne være tre fire gange større end vores.
Det skyldes, at redskabsbrug, ild, tilberedning af mad og ændringer i kosten har slækket på det evolutionære pres for at have stærke kæber. Med de ændringer bliver kæben mindre, og det giver så at sige pladsproblemer for individer med store tænder og specielt den bageste visdomstand, så der kommer et pres for at udvikle mindre tænder.
Gris eller ko
Hvad er sundest – svinekød eller oksekød? Hvis vi kigger på ernæringen, er der både fordele og ulemper ved alt kød. Fordelene ved kød er generelt vitaminer, mineraler og proteiner. Ulemperne er mættet fedt, som vi helst ikke skal have for meget af.
Derfor skal man vælge magre udskæringer. Men man kan sagtens lave magre udskæringer af al slags kød. Så man kan lige så godt vælge det kød, man bedst kan lide.