Fra videnskabens verden
v/ Martin Jensen
Kan Mars’ vand understøtte liv
Er der svampe på Mars? Nyt studie antyder, at planetens vand kan understøtte liv. For 3,8 milliarder år siden lignede Mars’ overflade Jordens, og derfor var der de rette betingelser for liv. I dag er overfladen tør og kold. Men der kan stadig være vand under overfladen.
Dengang havde planeten en tyk atmosfære, flydende vand på overfladen, et globalt magnetfelt og vulkanisme.
Der er 5 til 10 grader om dagen og –100 til 120 grader om natten. På grund af det lave atmosfæretryk betyder det, at vand på overfladen hurtigt vil fordampe. Men der kan stadig være vand under overfladen.
Vi ved, at der er spor efter metan på Mars. Det kan enten skyldes, at der engang har været vand og varme sammen, hvilket kan være befordrende for liv, eller det kan skyldes mikrobielt liv. Hvis metangassen er tegn på, at der er liv på Mars, er det en fantastisk opdagelse. ESA’s Exomars-mission er på nuværende tidspunkt i gang med at lede efter metankilden.
Kilogram bliver opdateret
Indtil nu har vi defineret vægten på et kilogram ud fra en fysisk genstand, der bliver opbevaret et sikret sted. Men ny innovation betyder, at forskere nu kan fastslå et kilos vægt ved hjælp af en ligning. Det betyder ikke, at din badevægt pludselig bliver mere overbærende, men at den videnskabelige definition af massen for et kilogram bliver omdefineret.
Den nye standard, der vedtages af regeringer fra forskellige lande i Versailles, bliver skiftet ud med Plancks konstant, som er en ligning inden for fysikken.
Et kilogram er ikke, hvad det har været. I dag vejer det nemlig lidt mere, end det gjorde i 1875, da måleenheden blev indført. Vægtforøgelsen skyldes overfladeforurening af de internationale standardmål.
Det viste sig, at både kulstof- og kviksølvforbindelser havde klistret sig til standardprøverne. I øjeblikket forskes der i at finde en anden måde at bestemme kilogrammets vægt på ved hjælp af fundamentale konstante naturlove.
Hvorfor hoster vi, når vi renser ører
Ofte oplever vi, at vi kommer til at hoste, når vi renser ører med en vatpind.
Der er en god forklaring. N. Vagus – kranienerve 10 varetager følsomheden i huden i øregangen, ligesom nerven via halsen når ned i lunger og mave.
Når nerven Vagus’ grene i øret bliver aktiveret ved berøring, kan det påvirke de steder på kroppen, hvor nerven løber. Herunder lungerne, som hos nogle reagerer ved at hoste.
Vær glad for, at man kun kommer til at hoste, for i sjældne tilfælde kan det betyde, at man kaster op.
Skal vi holde på en prut
Tarmgas hober sig op, når vi holder på en prut, det kan føles meget ubehageligt. Prutter er tarmgas, der bevæger sig ind i endetarmen som følge af kroppens naturlige processer.
Fordøjelsessystemet er som en lang kanal, der strækker sig hele vejen fra munden til endetarmsåbningen.
I takt med at kroppen fordøjer maden i tyndtarmen, bevæger bestanddele, der ikke kan nedbrydes, sig videre for til sidst at ende i tyktarmen. Tarmbakterierne nedbryder en del af maden ved hjælp af en gæringsproces. Det er denne proces, der producerer gasser.
Tarmgas menes at udføre specifikke opgaver, der har effekt på vores helbred, men for meget tarmgas kan forårsage oppustethed, mavesmerter, maverumlen og få os til at bøvse og prutte.
Det er bedst for fordøjelsessystemet, at man ikke holder igen, men at man af hensyn til sine medmennesker finder et afsides sted at lukke tarmgassen ud.