Fra videnskabens verden
ved Martin Jensen
Det er også ham Putin
Jordens magnetiske nordpol bevæger sig væk fra Canadiske Arktis og i retning af Sibirien, og det sker hurtigere, end tidlige observationer har indikeret.
Den hurtige bevægelse kan potentielt blive et problem for vores smartphones, GPS’er og andre navigationssystemer, som blandt andet bruges i fly og i militæret. Den uvante hændelse betyder, at forskere får sværere ved at beregne, hvordan den magnetiske pol vil opføre sig fremover. Og da de første målinger blev lavet i 1838, har vi endnu ikke nok data til at vide, hvor almindeligt fænomenet er.
Jordens magnetpoler fastholdes af Jordens indre kerne, men det magnetiske felt under Canada ser i øjeblikket ud til at være svækket, hvilket også kan forklare forandringerne.
Nogle mener, at de magnetiske poler i syd og nord er ved at bytte plads.
Cola mod dårlig mave
Et gammelt råd anbefaler, at man snupper en cola, hvis man har dårlig mave. Men virker det?
Klinisk professor og overlæge ved Aalborg sygehus, Asbjørn Mohr Drewes: ”Vi lavede et sjovt lille forsøg på TV2 om netop colaens virkning på maven. Vi kunne ikke se nogen effekt”.
Colaen i sig selv kan for eksempel ikke slå bakterier ihjel, selvom cola er en meget sur væske med pH-værdi på 3-4. Mavens egen pH-værdi er nemlig helt nede på 1.
Til gengæld tror mange, at colaen hjælper, og derfor føler de, at de får det bedre. Der er meget cola-placebo, og hvis man føler, at man får det bedre af colaen, skal man bare drikke den.
Forskeren forklarer: ”Du bliver dårlig og får diarré, fordi du kommer til at mangle væske. Diarré blokerer mekanismen, der gør det muligt at optage vand. Når du indtager en sukkerholdig drik, får du sukker ind i tarmen. Sukker og vand optages med samme mekanisme, og sukkeret kan åbne for mekanismen, så der kan komme vand ind”.
Aberne indhenter os
Mennesket udvikler sig ikke længere med samme hast som aberne. Vores evolution går cirka en tredjedel langsommere end hos de andre primater.
Danske forskere har fundet ud af, at mennesket har langt færre DNA-mutationer end vores nærmeste nulevende slægtninge, de store menneskeaber. Resultaterne af undersøgelserne tyder på, at menneskets mutationsrate er faldet drastisk inden for de sidste hundrede tusinder af år.
Mutationer opstår, når vores celler deler sig. Prøv for eksempel at se på dine hænder. Du vil se, at der er flere rynker, end der var engang. Vores hudceller bliver hele tiden nedbrudt af vores gøren og laden samt solens UV-stråler. Heldigvis reparerer vores celler sig selv igen.
I 99,9 procent af tilfældene repareres de uden fejl. Men med tiden vil der opstå flere og flere fejl – også kaldet mutationer. Mange mutationer gør hverken fra eller til, og det er dem, vi bruger til at tidsbestemme artsdannelserne. De fleste mutationer vil hurtigt forsvinde igen, mens et lille antal viser sig at være en fordel, og de spreder sig og giver nye egenskaber.
Videnskab DK råber op
Lyt til klimaforskerne. Der er akut brug for, at vi handler på Jordens vegne, også i Danmark. Politikerne skal udstikke retningen. Nu.
Det er ikke nok at begrænse lidt CO2-udledning hist og her. Vi skal decideret til at stoppe udledning af drivhusgasser som CO2, metan og lattergas nu, ikke i morgen.
Om sølle 7 år har verden brændt så mange fossile brændstoffer af, at vi umuligt undgår at runde 1,5 grad, som vil give uoprettelige og store skader på kloden.