Fra videnskabens verden
ved Martin Jensen
Regnorme uanseelige, men uundværlige
Uden regnorme ville livet på Jorden formentlig hurtigt forsvinde. Vi ville ikke alene have mindre jord, der er afgørende for mad, men også mere forurening og flere oversvømmelser.
Ikke alle dyr er lige i vores øjne. Tag nu for eksempel regnormen. Den er ikke så tiltrækkende som for eksempel gorillaen, tigeren eller pandaen. Men Charles Darwin indså med rette, at det er meget vigtigere, at vi bevarer og beskytter regnormen end pandaen, når vi tager højde for økosystemerne, der er afgørende for menneskehedens overlevelse.
Darwin brugte 39 år på at studere regnormene. Miljøforskerne anser regnormen for at være en grundart. Det skyldes artens betydning for jordbundens fysiske, kemiske og biologiske egenskaber.
Regnormene æder konstant, og deres afføring gøder jorden. Desuden er de med til at løsne og dræne jorden samt gennemlufte den.
Forskere har målt koncentrationen af næringsstoffer i ormenes afføring til at være 5 gange højere end i den omgivende jord. Altså en kæmpe fordel for planterne.
Der er altså grund til at passe på regnormene. Deres kolossale betydning for landbruget kan ikke overdrives. Men rigtigt er det, at de ikke er så nuttede at se på som de to pandaer i Københavns Zoo.
Vedvarende energi kan lagres i varme sten
Det lader til, at man har fundet en metode til at lagre vedvarende energi. Det har man eksperimenteret med på DTU Risø, hvor man har lavet nogle ”batterier” med sten, som kan lagre den varme, der sendes ind til stenene fra den energi, der produceres af vindmøller eller solfangere.
Når der er overskud af strøm, omformes den til varm luft ved hjælp af en kæmpe varmekanon, som så bliver presset ned i stenene, så de bliver 600 grader varme.
Energilageret på Risø DTU vil kunne gemme strøm nok til Danmarks strømforbrug i 4 til 6 timer.
Der er store perspektiver i forsøget på Risø.
Dansk flybrændstof
Dansk køkkenaffald kan blive et værktøj til at fjerne CO2udslip fra verdens flyrejser. Forskere fra Syddansk Universitet har kastet sig over to projekter for at omdanne biogas til flybrændstoffer.
Dine kartoffelskræller, kødrester og udtjente kaffebønner kan måske være en nøgle til at fjerne CO2forureningen fra verdens flyrejser.
Forskere fra Syddansk Universitet er med støtte fra blandt andre de multinationale selskaber Lego og Mærsk i gang med at afdække to vigtige elementer i kampen mod klimaforandringerne.
Hvordan omdannes madrester og andet biologisk materiale bedst til flybrændstof? Og kan man etablere et stort anlæg i Danmark, som sætter gang i produktionen?
Planen indebærer, at madrester, gylle, halm, og hvad man ellers kan samle af naturlige materialer, bliver lavet om til biogas i et særligt anlæg.
Biogas består af CO2og metan, som man i dag skiller fra hinanden. Hvis man i stedet tilfører brint til processen (ved hjælp af elektrolyse), vil al gas være metan. Dermed behøver man ikke længere dele biogas, og udbyttet vil blive langt større. Metan fra biogas er i store træk det samme som den fossile naturgas, der bliver hevet op fra undergrunden.
Enkelte lande som Sydafrika og Malaysia laver allerede naturgas om til benzin, diesel og flybrændstoffer.
Hvis vi både kan få et større udbytte af biogas og samtidig få bygget et anlæg i Danmark, som kan lave metan om til flybrændstoffer, har vi fundet en vej til at producere en masse grønne CO2neutrale flybrændstoffer.