Fra videnskabens verden
v/ Martin Jensen
En ny vulkan
Siden 10. maj 2018 er der registreret hele 1.800 store rystelser og skælv lige uden for øen Mayonette ved Madagaskar.
De mange skælv har tidligere været et mysterium, der har givet forskere og geologer dybe panderynker. Men nu skriver DR.dk, at rystelserne kan forklares med, at en undersøisk vulkan er brudt gennem havbunden.
Poul Martin Holm, lektor ved Københavns Universitet, siger, det er usædvanligt med de meget store jordskælv.
”Det er almindeligt, at der er jordskælv, når magma baner sig vej op gennem jordens skorpe. Men det usædvanlige er de meget store jordskælv”.
Forskerteamet vil nu studere fænomenet.
Skal man lægge is på en skade?
Man har altid hørt, at man skal lægge is på, hvis man f.eks. vrikker om på foden i en sportskamp. Men ifølge en artikel publiceret af DGI kan det være direkte skadeligt.
Michael Kjær, der er professor på Københavns Universitet og leder af institut for Sportsmedicin på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, afviser, at afkøling af en beskadiget legemsdel kan være skadeligt.
”Is bremser hævelsen, som er en ansamling af væske og en betændelsestilstand, der opstår lige efter, man er kommet til skade. Og forskning viser, at man kommer sig hurtigere, jo mindre hævelsen er”, siger han.
Er skaden først sket, er det vigtigt at forbinde skaden. Isen kan lindre smerten, og dermed kan man hurtigere komme i gang med at bevæge sig.
Mars bøvser metan
I en måling, som NASA-køretøjet Curiosity foretog for nylig, blev der registreret det hidtil højeste niveau af metangas i luften, hvilket på Jorden er en gas, der typisk skabes af levende organismer. Molekylerne fra metan vil brydes ned af sollys og kemiske reaktioner i Mars’ tynde luft inden for et par årtier. Derfor må den nyligt registrerede metangas være dannet for nyligt, og det kunne indikere, at der gemmer sig levende mikrober af en art på Mars. Geotermiske reaktioner kan dog også danne metangas helt uden indblanding fra levende organismer – for eksempel fra vulkaner.
3 myter om solbadning
Sommeren lakker mod enden. Nogle er blevet lækkert brune, andre har fået sprød svær.
Solen afgiver tre typer stråler: UVA-, UVB- og UVC-stråler, men UVC-strålerne standses af ozonlaget.
UVB-strålerne giver primært solbrændthed og solskoldning, men UVA-strålerne giver også huden farve. UVA-strålerne kan desuden ødelægge hudcellernes DNA og medføre ældning af huden. Det vil du aldrig kunne beskytte dig 100 procent imod, selvom du bruger solcreme. En solcreme med faktor 50 beskytter dog din hud helt op til 98 procent, hvilket jo også er udmærket. Selvbruner efterligner hudens egen naturlige beskyttelse, derfor hjælper selvbruner også, men kun i begrænset omfang.
Når vi bliver brune af Solens stråler, skyldes det, at vores hud forsøger at beskytte os mod Solens skader.
Den mørke farve kan nemlig absorbere noget af Solens energi, og når du bliver mørk af din selvbruner, så er det lige netop den effekt, du opnår. Dog i et begrænset omfang.
Mange tror, at et solarium i løbet af vinteren kan forberede huden på sommerens sol. Men den skal man ikke hoppe på. Det kan være en ide at have solbrun kulør, inden man udsætter sig selv for kraftigt sollys, men solariet er ikke en god metode til at opnå det.
Problemet med at få kulør fra solariet er, at du udsætter dig selv for stråling. Selvom solariet indeholder mindre UVB-stråling end sollyset, så er der stadig masser af UVA-stråling – og begge stråler er kræftfremkaldende.