Fra videnskabens verden

v/ Martin Jensen

Kilde: Videnskab.dk

Antarktis blev opdaget for 200 år siden

Antarktis er et nyt kontinent. Det vil sige, det var ikke nyt, men blev først opdaget for 200 år siden.

Allerede for et par tusind år siden var de gamle grækere godt klar over, at Jorden er rund, og at det meste af den kendte verden befandt sig nord for ækvator. De mente, at der også måtte være en stor landmasse sydpå som en modvægt til kontinenterne sydpå. Ellers ville Jorden ikke være i ba-lance.

Først den 27. januar 1820 begav en russisk ekspedition fra Estland sig afsted under ledelse af Fabian Gottlieb von Bellinghausen. Han havde kommandoen over to tungtlastede, tremastede sejlskibe, der satte kursen mod det isfyldte farvand helt nede sydpå.

På den lange rejse levede mandskabet primært af de medbragte 65,8 ton beskøjter, syv ton havre og boghvede til vælling og 28 ton oksekød. 3.926 liter vodka blev det også til.

James Cook sejlede hele vejen rundt om Antarktis i 1792–1775. Men han så ikke det, Bellinghousen så i 1820.

Antarktis var således opdaget. 14. december 1911 lykkedes det nordmanden Roald Amundsen at nå helt frem til Sydpolen.

Kan mennesket gå i dvale?

Der findes myter om folk, der er gået i hi, frem til at markerne tøede op, og jorden igen var dyrkbar.

For eksempel bemærkede British Medical Journal i 1900, at bønderne i det nordvestlige Rusland sov halvdelen af året. 

At gå i dvale for dyr om vinteren betyder, at de skruer ned for kropstemperaturen, og at de herved sparer energi.

Det er kun pattedyr, der går i dvale, og det er en anstrengende proces, derfor gør de det kun, hvis det er absolut nødvendigt.

Mennesket er som udgangspunkt en tropisk dyreart, så vi har ikke det nedarvede behov for at gå i dvale.

Når man går i dvale, bliver man sårbar overfor blandt andet svamp, der trives ved lave temperaturer. Hvis vi mennesker gennemførte samme program som bjørnen gør hvert år, så ville vi pådrage os alt fra diabetes og fedme til knogleskørhed og muskelsvind. 

På ét område går mennesket allerede i dvale – men sjældent frivilligt. En komatilstand opfylder nemlig mange af kriterierne for det, man i dyreriget kender som dvale. Alle kropsfunktionerne er skruet ned på et absolut minimum, og temperaturen er skruet så langt ned, som man kan holde til. Men det gør man kun i kort tid ad gangen, for eksempel ved kraftige skader.

Skægkræ

De fleste kender til sølvfisken, der findes i næsten alle hjem. Et lille sølvglinsende insekt, som godt kan lide miljøet i badeværelser. Nu har sølvfisken fået selskab af sin lidt større fætter, som er lidt mere besværlig at få ud ad døren. De blev første gang registreret i Danmark i 2017.

Skægkræ minder af udseende om sølvfisken, de kan kendes på deres behåring – skægget. Den bliver op til 1,8 centimeter. Dyret kan uden problemer blive tre år. Der adskiller sig fra sølvfisken ved at have kraftigere kæber, der gør det i stand til at gnaske løs i de produkter, som vi helst ikke vil have den til at spise. Det er et skadedyr, der er svært at slippe af med.

Men de er ikke farlige, kun for papirer du helst ikke vil have ædt. Forskerne er enige om, at den mest effektive metode at komme af med skægkræ på er rengøring, sænkning af temperaturen og regulering af luftfugtigheden. 

Man kan i byggemarkeder også købe limfælder, men de er ikke effektive. Altså frem med støvsugeren.