Fra videnskabens verden
v/ Martin Jensen
Pesten – Den sorte død
I lyset af den igangværende Coronaepidemi kan vi se tilbage på tidligere tiders plager i samfund, som ikke havde en stærk statsmagt til at tvinge sygdomsforebyggende foranstaltninger igennem. Problemet var, at man de fleste steder ikke havde nogen institutioner til at tage sig af pesten. Der blev udstedt nogle vejledende forordninger.
I Danmark fik man først styr på pesten, da der kom en egentlig pestlovgivning på banen i starten af 1600-tallet, hvor man adskilte de syge fra de raske og indførte kontrol med ind- og udrejse.
Det tog nogen tid, før man kom i omdrejninger. Man griber kun forsøgsvis til nogle foranstaltninger som for eksempel at isolere de syge, så de bliver adskilt fra de raske.
De italienske bystater Venedig, Firenze og Milano lykkedes derimod tidligt med at gribe effektivt ind mod pesten.
Syge borgere blev anbragt i pesthuse uden for byen, og der blev oprettet et rapportsystem, som informerede det administrative system om, hvor sygdommen havde bevæget sig hen. Derfor var italienerne mere heldige med at holde smitten fra dørene end andre steder, som for eksempel Danmark, hvor der stadig var en svag statsmagt.
Derfor er Coronavirus værre end influenza
Nogle påstår, at myndighedernes advarsler mod Corona-virus er overdrevne, og at virusset kan sammenlignes med en ganske almindelig sæsoninfluenza. Det er helt forkert.Coronavirus er mere alvorlig end influenza på en række parametre.
Der er fem punkter hvor Covid-19 adskiller sig fra almindelig influenza:
- Coronavirus er mere smitsomt. Det er over dobbelt så smitsomt. I gennemsnit smitter en person med influenza 1,1 andre. Det nye Coronavirus har reproduktionsraten 2,5. Det vil sige, at en person med Coronavirus i gennemsnit smitter 2,5 andre.
- Flere dør af Coronavirus. Forskerne regner med, at dødeligheden ved det nye Coronavirus er mindst seks gange højere end ved almindelig influenzavirus. Tallene tyder på, at dødeligheden ved Coronavirus er 0,6 procent.
- Flere bliver alvorligt syge. Sundhedsstyrelsen har lavet en vurdering, der anslår at ca. 600.000 danskere kan blive smittet med Coronavirus, og at 2.800 danskere vil blive indlagt på intensiv i løbet af de kommende 3 måneder.
- Coronavirus sætter sig på lungerne, hvor influenzaen -angriber næse, mund og svælg. Derfor oplever de smittede, at det er svært at trække vejret. Det vil manifestere sig som en lungebetændelse. Når ældre og svage mennesker er syge af influenza, risikerer de også at få lungebetændelse efterfølgende. Men til forskel fra Coronavirus er det ikke influenzavirusset i sig selv, der giver lungebetæn-delse.
- Virussygdomme er kendetegnet ved, at man bliver immun over for dem, når man har været smittet. Man bliver altså sjældent syg af det samme virus to gange. Men der er ingen mennesker, der er immune over for Coronavirusset.
Flere er immune over for influenza, fordi immunsystemet genkender molekyler på overfladen af et virus og derfor producerer antistoffer, som slår viruspartiklerne ned, før man bliver syg.
Du har måske hørt, at influenzavirus muterer, så der hvert år opstår en variant. Men de forskellige varianter adskiller sig ikke så meget fra hinanden, at immunforsvaret ikke kan genkende dem.
Derfor er de fleste langt bedre beskyttet mod influenza-virus end mod det nye Coronavirus.