Fra videnskabens verden
v/ Martin Jensen
Liv på andre planeter?
I søgen efter liv andre steder i universet har et studie nu kortlagt planeter, der måske er bedre egnet for liv end vores hjemlige klode. Det skriver Washington State University i en pressemeddelelse.
Studiet har gennemgået de mere end 4.500 identificerede planeter udenfor solsystemet efter simple kriterier. Håbet er at finde en planet, der er ’super-beboelig’, hvilket vil sige, at den har de optimale forhold til at fostre liv.
Kriterierne inkluderer blandt andet:
1. En stjerne med rette størrelse og levetid.
2. En lidt større planet med mere landmasse og tyngdekraft end Jorden.
3. En lidt højere gennemsnitstemperatur end Jordens.
Forskerne endte med at identificere 24 topkandidater, der alle er mere end 100 lysår væk. Og selvom der ikke er nogen af kandidaterne, der opfylder alle kriterierne, er der én, der opfylder hele fire ud af otte.
Det gør den muligvis til meget mere komfortabel for liv end Jorden ifølge Schultze-Makuch:
”Det er nogle gange svært at forklare folk, at vi leder efter en ’bedre’, superbeboelig planet, fordi mange af os antager, at vi har den bedste. Men selvom vi har meget tilpasningsdygtigt liv her, kan Jorden jo ikke være god til det hele”.
Månen ’flygter’
Det tager 24 timer, fra Solen står op den ene dag, til den står op igen den næste. Fordi det tager Jorden næsten præcis 24 timer at rotere om sin egen akse. Så lang tid har det dog ikke altid taget. Jorden er simpelthen blevet markant langsommere. Det er faktisk ikke Jordens skyld, men derimod Månen, der har lavet ’rod’ i døgnet.
For 500 millioner år siden var døgnet kun 21 timer og 47 minutter langt. Månen har bremset Jordens rotation. Samtidig er Månen blevet fordrevet 15.000 km væk fra Jorden siden da.
Månen trækker hele tiden i Jordens tidevandsbølge og bremser derved Jordens rotation. Samtidig med opbremsningen har Månen været nødsaget til at bevæge sig væk fra Jorden, grundet den fysiske lov kaldet ’impulsmoment bevarelse’.
Forestil dig, at en billardkugle støder ind i en stillestående billardkugle. Den kraftoverførsel, der nu sætter den stillestående kugle i bevægelse, skyldes impulsmoment bevarelse. Derfor bevæger Månen sig væk fra Jorden, og det gør den faktisk også i dag. Og det vil den blive ved med, indtil den har opnået den helt samme rotationshastighed som Jorden. Til den tid vil den ene halvdel af Jorden altid have en flot måne, mens den anden halvdel aldrig ville kunne se Månen.
Men det sker først, når Solen er blevet en rød dværg og har opslugt både Jorden og Månen.
Det skriver Aske Lohse Sørensen, videnskabelig assistent ved Københavns Universitet.
Jorden hæver sig under vore fødder
Det har længe været kendt, at landjorden hæver sig med nogle millimeter om året. Det skyldes den tonstunge is fra den sidste istid, der smeltede.
Men et nyt studie viser, at den nuværende afsmeltning af is på Nordpolen også bidrager til landhævningen, og at effekten også finder sted i Danmark.
”Målinger viser, at områder i Danmark og resten af Nordeuropa hæver sig mere, end hvad der forklares ud fra afsmeltningen af isen fra den sidste istid. Det skyldes i høj grad den nuværende afsmeltning af is fra gletsjere i Arktis”, siger studiets ledende forfatter, Carsten Ankjær Ludvigsen, ph.d.-studerende ved DTU Space.