Fra videnskabens verden
v/ Martin Jensen
Hvorfor elsker nogle mennesker at blive skræmt?
Et hjemsøgt hus og skræmmende grise-mænd med motorsave. For mange mennesker lyder det som en forfærdelig måde at tilbringe sin eftermiddag på, mens det for andre lyder som en drøm. I et nyt forsøg har danske forskere skræmt livet af mere end hundrede frivillige for at undersøge, hvorfor nogle personer nyder følelsen af at blive skræmt.
”Ved at undersøge, hvordan mennesker opnår nydelse ved at være bange, har vi fundet ud af, at det lader til at være et ’sweet spot’, hvor nydelsen er på sit højeste”, fortæller Marc Malmdorf Andersen fra Aarhus Universitet.
I mange år har forskerne mistænkt, at menneskers psykologiske ophidselse over gys, såsom hurtigere puls og udløsning af hormoner i hjernen, kan spille en rolle for, hvorfor så mange mennesker er tiltrukket af gyserfilm og hjemsøgte huse. Hidtil har forskerne dog ikke målt en direkte kobling.
”Vores studie bidrager med nogle af de første beviser, der bygger på erfaringer inden for feltet, der beskriver forholdet mellem frygt, glæde og fysisk nydelse i skræmmende situationer, der vækker alle følelser på en gang”, siger Marc Malmdorf Andersen.
Fugles evolution
Hvordan fik fuglene vinger? Hvorfor synger sangfugle så smukt? Og hvilke gener er gået tabt i fuglenes udvikling? Det kan verdens største genom-sekventering hjælpe med at svare på.
Studiet viser blandt andet, at sangfugle har tabt et gen siden deres oprindelige form for 150 millioner år siden, hvor de udviklede sig fra dinosaurer.
Studiet kortlægger alle verdens 10.500 fuglearters genetiske arvemateriale. Her har forskere fra Københavns Universitet i samarbejde med flere internationale Universiteter kortlagt 363 genomer fra 92,4 procent af alle fuglefamilier på kloden.
”Nogle fugle har tabt adskillige gener, og andre har aktiveret nye gener siden deres oprindelige form.
Årsagen er blandt andet, at de har skullet tilpasse deres kroppe til at kunne flyve”, forklarer Guojie Zhang, der er professor ved biologisk institut på Københavns Universitet.
”Med genom-datasættet åbner vi døren for at generere helt ny viden om geners udvikling, som derefter kan udforskes i langt stører detaljer”, siger hun.
Nogle fuglegrupper har fået flere gener, mens andre grupper har tabt adskillige gener siden deres oprindelige form for 150 mio. år siden.
Eksempelvis sangfuglen, som er en del af en ekstrem forskelligartet gruppe med over 6.000 arter.
Ifølge studiet har sangfuglene nemlig tabt et gen, som kontrollerer, hvor elastisk deres spiserør er, og som derved påvirker deres evne til at synge.
”Tabet af genet har gjort, at de kan producere alle de smukke toner på en bedre måde. Så det er faktisk et tab af gen, som har ført til, at nogle fugle har udvidet deres tone-register”, udtaler Josefin Stiller fra Københavns Universitet.