Fred er det værste, der kan ske

Krigsinvestorer truer med at sagsøge Pentagon, hvis USA trækker sig ud af Afghanistan. For dem, der investerer i krig, er fred det værste, der kan ske.

Fred er et uacceptabelt kontraktbrud for amerikanske krigsinvestorer. 

Private investorer frygter for, at lukrative kontrakter bliver opsagt, hvis USA trækker sig ud af Afghanistan. De har nemlig indgået kontrakter til en værdi af mange milliarder for at være i landet, og nu frygter de for store økonomiske tab, hvis USA trækker styrkerne ud. 

Nyt minefelt

Pentagon kan vente en række søgsmål for økonomiske tab. Et tydeligere billede af den amerikanske kapitalismes krigsdrevne økonomi er det næppe muligt at forestille sig. 

Afghanistankrigen føres i dag helt i overensstemmelse med nyliberal ideologi, hvor mest muligt med fordel kan overføres til markedet. Faren for fred gør imidlertid forretningsjura og kontraktret til et nyt minefelt for det amerikanske forsvarsministerium.

Deadline udskydes

Ifølge aftalen mellem USA og Taliban, som blev indgået i Doha 29. februar sidste år, skulle alle amerikanske styrker, allierede og koalitions-partnere, herunder alt ikke-diplomatisk civilt personel, private sikkerhedsentreprenører, instruktører, rådgivere og støttetjenestepersonel, være ude af Afghanistan inden 1. maj 2021. 

Tilbagetrækningen inden 1. maj kom ikke til at ske, men Joe Biden har udtalt, at USA kan forlade landet i løbet af næste år. 

Store penge 

Til trods for Doha-aftalen har det amerikanske forsvarsministerium indgået mindst 18 kontrakter på tilsammen 931 millioner dollars relateret til Afghanistan. Dette er sket, efter aftalen blev undertegnet, med slutdatoer som overskrider fristen 1. maj 2021. 

Nogle af kontrakterne gælder flere år frem og er dermed uforenelige med, at USA trækker sig ud. 

De fleste af kontrakterne blev underskrevet under Trump-administrationen, som reducerede antallet af soldater meget hurtigt efter Doha-aftalen med Taliban. I løbet af et år formindskedes antallet af amerikanske soldater i Afghanistan fra omtrent 13.000 til det nuværende niveau på 2.500. 

Dyr politisk vilje

Trump havde en reel intention om at forlade Afghanistan fuldstændigt inden 1. maj 2021, mens Biden hele tiden har sagt, at det ikke kan lade sig gøre. Det drejer sig selvsagt om politisk vilje, men for krigsindustrien og parasitterne rundt om den er det også en sag om store penge.

Folket betaler

Nogle af kontrakterne kan opsiges under det, som kaldes ”Termination for Convenience of the Government”, så kontrakterne afsluttes ”i regeringens interesse”. Kontraktindehaverne kan så godtage et forlig med regeringen eller sagsøge, hvis de ikke er enige i forliget. 

Pentagon kan potentielt komme til at betale hundredvis millioner dollars i erstatning eller se frem til årelange retssager.

Krig er en fed forretning

Der er for tiden omkring 18.000 kontraktindehavere i Afghanistan, hvoraf 6.350 er amerikanske statsborgere. Til sammenligning har USA altså kun 2500 militære personer tilbage i landet. 

Besættelsen af Afghanistan er i høj grad udliciteret og er blevet et offentlig-privat samarbejdsprojekt, hvor offentlige bevillinger sluses ned i private lommer. Dette illustrerer, hvordan krigen i stigende grad privatiseres, ved at kommercielle aktører overtager opgaver, som tidligere har været udført af militæret. 

Patriotpenge

Krig er blevet et voksende, profitabelt marked for private investorer. Globalt omsatte private militær- og sikkerhedstjenester for 223 milliarder dollars i 2020. Der beregnes en årlig vækst i dette marked på 7,4% de næste ti år. For disse er muligheden for fred simpelthen ”bad for business”. En konsekvens af privatiseringen af krigene er, at flere amerikanske privatansatte tilknyttet forskellige sikkerhedsfirmaer er blevet dræbt i Afghanistan, Irak og Syrien end amerikanske soldater. 

Ifølge ”Afghanistan Papers” er 3.814 privatansatte blevet dræbt i Afghanistan frem til slutningen af 2019, mens tallet på det dræbte amerikansk militærpersonale var ca. 2.300.

Friheten, Norge