Fremgang til KKE

[KOMMUNIST 6–7 2023] Ved valget søndag den 21. maj opnåede KKE – Grækenlands Kommunistiske Parti – en betydelig fremgang. Det blev til 7,23%, hele 425.795 stemmer, hvilket giver KKE 26 pladser i det græske parlament. Det er en fremgang på 2% og 11 ekstra kommunister i parlamentet.

Dette resultat kommer på baggrund af det store arbejde, som de græske kommunister lægger i at organisere utilfredsheden i det græske samfund. I det faglige arbejde, i kampen mod militarisering, NATO og EU, har KKE stået som det eneste alternativ til en borgerlig konsensuspolitik, der har bidraget til massive nedskæringer på næsten alle områder af det sociale sikkerhedsnet i Grækenland. Ingen andre end KKE har konsekvent turdet udfordre EU’s og NATO’s strammere greb om de dominerende partiers politik.

Ungdommen rejser sig

Første tegn på fremgang til den kommunistiske bevægelse var valget til studenterråd på universiteter den 10. maj. Her fik listen Pansepoudastiki KS, der er støttet af de græske ungkommunister i KNE og KKE, 35,15% af stemmerne. 18.589 stemmer sendte dem på førstepladsen i valget. Det er ikke sket siden 1986. Nyt Demokrati (ND) blev sendt tilbage i køen sammen med den liste, som det socialdemokratiske PASOK støttede.

Dette er en direkte konsekvens af de store nedskæringer i den græske uddannelsessektor og de stadigt mere triste fremtidsudsigter for den græske ungdom.

Dette stærke resultat viser, at den akademiske ungdom står sammen med arbejderklassen i kampen om et andet og bedre samfund og en lysere fremtid. Ungdommen vil kæmpe imod den ”nødvendighedens politik”, som magthaverne trækker ned over hovedet på befolkningen.

Den enorme ungdoms­arbejdsløshed på 24%, en af de højeste i EU, har unægteligt også ført flere unge til stemmeurnerne til fordel for KKE. Både til studentervalget og parlamentsvalget.

Det triste bagtæppe

Med dette resultat in mente steg spændingen op til parlamentsvalget den 21. maj. Meningsmålinger viste fremgang til KKE. Det viste sig at holde stik, og KKE’s stærke indsats i klassekampen bar frugt med den førnævnte fremgang.

Her er det også interessant at se, på hvilken baggrund der er brug for noget nyt, for alternativer, for socialisme. Den liberal-­konservative regering, der indtil valget har ledet landet, har stået for nedskæringer og privatiseringer.

Resultatet af sidstnævnte blev tydeligt, da den fatale togulykke skete i regionen Thessalien den 28. februar. Denne ulykke skyldes privatiseringen af jernbane­driften med nedskæringer og manglende vedligeholdelse til følge. Dette resulterede i 57 døde og 85 sårede. Jagten på profit koster ganske enkelt menneskeliv.

En stærk opposition i samfund og parlament

Striden om, hvem der skal danne regering, er på mange måder et valg imellem pest og kolera. KKE ser ingen nævneværdig forskel på, om det igen bliver det liberalt­konservative parti ND, der skal danne regering, eller om det er det socialdemokratiske Syriza. Begge parter har stemt for ulighedsskabende politik og er tilhængere af EU og NATO.

Hvem, der skal danne regering, er dog stadig ikke afgjort. Det regerende parti ND fik 40,8% af stemmerne og Syriza 20%, så ingen af de to partier kan sætte sig på et flertal på 300 mandater. Det ser derfor ud til, at der skal være en anden valgrunde den 25. juni.

Det, der til gengæld betyder noget, hvis der skal nye boller på suppen, er styrkelsen af oppositionen i parlament og samfund – styrkelsen af KKE.

Selvom parlamentet er en vigtig platform for at udstille magthavernes uligheds­skabende politik, er det i arbejderklassen og andre sociale bevægelser, at klassekampen kæmpes og derfra også reel forandring udspringer. Forandringen til socialisme.

Martin Minka Jensen