Skip to content

Fynbomaleren Peter Hansen: Jeg maler det, jeg ser

Stor Peter Hansen-udstilling på Ordrupgaard

Af John Poulsen

[KOMMUNIST 6-7 2022] Når man taler om Fynbomalerne, er det som regel Fritz Syberg og Johs. Larsen, der nævnes først og bagefter Peter Hansen.

Agterstævnen hejses (1916)

Men for 115 år siden var det Peter Hansen (1868-1928), der stod i første geled i den såkaldte ”Bonde-malerstrid”, hvor maleren Gudmund Hentze angreb Fynbomalerne og om Peter Hansen skrev: ”Hvad har han fået ud af at opleve det dejlige Italien, han har ikke bragt nogen stil, hverken god eller dårlig med hjem – Æselgødning har han sanket – ærlig og redelig – som hans natur er helt igennem”.

Maleriet, han hentydede til, var ”Gødningssamlerne” fra 1904. Til Hentzes kritik svarede Hansen: ”Jeg maler simpelthen det, jeg ser, kan man overhovedet andet…”, og det skulle blive kendetegnende for hele hans produktion.

Vil man se ”Gødnings-samlerne”, kan man tage på Ordrupgaard, som viser en stor Peter Hansen-udstilling indtil 4. september, og hvor det er et af mange malerier fra Italien, som han elskede og sammen med sin familie besøgte fem gange, ofte i længere tid.

I modsætning til mange af de andre danske malere var det ikke det pittoreske folkeliv eller ruinerne, der interesserede ham, men derimod det daglige liv, han så omkring sig. Som f.eks. den sørgmodige frugtsamler, der falbyder sit lille udvalg i en af Napolis mørke gyder.

Et andet område, hvor han hentede mange motiver fra, var Enghave Plads, og der er på udstillingen en hel sal med malerier fra pladsen, hvoraf det mest kendte er ”Legende børn. Enghave Plads” (1907–08). Peter Hansen boede lige bagved pladsen i vinterhalvåret fra 1905-15 og elskede at gå rundt i kvarteret og male og tegne. Det mærkes tydeligt, at han har taget bydelens stemning til sig. Et af de børn, der er med på billedet af de legende børn, har fortalt, at ”han var en lidt underlig fisk. Alene det, at han ikke gik på arbejde som andre mænd, gjorde, at han virkede mærkelig i vore øjne”.

Peter Hansen var født i Faaborg, hvor hans far var malermester. For at sikre ham en ordentlig skoleuddannelse blev han sendt til København for at tage en præliminær-eksamen, og da han vendte hjem i 1883, kom han i malerlære på sin fars værksted.

Gødningssamlere (1904)

Men hans ønske var at blive kunstmaler, og i 1885 tog han til København, ikke for at gå på akademiet, men på Zahrtmanns skole. Her gik også Johs. Larsen og Fritz Syberg, som han fik et livslangt venskabs- og familieforhold til. Som de fleste kunstmalere kunne han i begyndelsen ikke leve af det og måtte tage arbejde som malersvend, og da han i 1905 kom til København, arbejdede han som rigsdagsstenograf og teatermaler.

Men i 1916 var han blevet træt af København og købte sin fars værksted og bolig i Faaborg, det såkaldte mesterhus. Hermed vendte han tilbage til den by, hvor han hentede motiverne til flere af sine mest kendte værker, f.eks. ”På isen bag byen Faaborg” (1901).

Den største samling af Peter Hansens malerier findes på Faaborg Museum, der åbnede i 1910, og hvor han forinden havde været med til at udvælge de værker, der skulle indkøbes til museet, i alt 200.

Da han i 1928 i maj fyldte 60 år, blev han udnævnt til æresborger i byen, og det blev fejret i juni. Den 6. oktober samme år døde han kun 60 år gammel.

I Otto Gelsteds bog ”Fyns land” skriver han om Peter Hansen ”i farvens finhed, i sit lune og vid står han som en sjælden fugl mellem de andre fynboer, lige så naturgroet som forfinet, en aristokratisk demokrat”.

Ordrupgård: Peter Hansen – Jeg maler det jeg ser. Slutter 4. september.

Back To Top

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk