Gavebod eller profitobjekt?

Udsalg af de kommunale værker

Af Allan Nielsen

Der har i de seneste år foregået en oftest usynlig kamp mellem kommuner og erhvervsliv om magten over forsyningsvirksomheder på områderne vand, kloak, affald, varme, el og service og transport.

Logikken er til at føle på. Den private sektor går målrettet efter at få fat i de mest profitable dele af den endnu eksisterende offentlige service. De erfarne og fremsynede lokalpolitikere går efter indflydelse og billiggørelse af den kommunale drift og service til fordel for borgerne, men slås samtidig med en ”dødvægt” af mindre pæne lokalpolitikere, der i højere grad går efter fede ”ben” og ”frynsegoder”.

Tendensen er tydelig. Kravet om omdannelsen af de kommunale værker til aktieselskaber og store fælleskommunale interessentselskaber gav ikke alene advokat-standen et flercifret millionbeløb i honorarer. Det minimerede i vid udstrækning også nærdemokratiet ved at flytte beslutningerne væk fra byrådet og over til direktionerne.

Ingen indsigt

De skiftende S- og V-ledede regeringer har hermed gjort klar til det helt store udsalg af offentlige virksomheder, når tiden er inde.

Interessant er det også, at de fælleskommunale virksomheders pligt til regnskabskrav er blevet lempet. Det skete med en ændring af revisorloven i maj 2015, hvor de såkaldte § 60 selskaber (kommunal selskabsdeltagelse) blev fjernet fra listen over ”selskaber med særlig offentlig interesse”.

Det fik Dansk Byggeris erhvervspolitiske chef Torben Liborius til at hyle op om, at de nye regler vil gøre det vanskeligt for offentligheden at få indblik i, hvad der foregår i selskaberne.

– Vi mener, at der er behov for at gå den anden vej. §60-selskaberne skal være omfattet af fuld offentlig indsigt i økonomien. Det er vigtigt, at der kommer gennemsigtighed om, hvordan borgernes penge forvaltes af kommunerne, og hvad kommunerne økonomisk står på mål for, udtalte Torben Liborius med henvisning til, at det samtidig vil give indblik i, hvor stort et besparelsespotentiale der eventuelt kan indkasseres ved at sende opgaverne i udbud.

Drejer sig om profit

Og således slap det ud. Dansk Byggeris harme over manglende indsigt drejer sig om privat profit og ikke borgernes trivsel.

Det stemmer helt overens med Dansk Industris (DI) udmeldinger i Politiken om, at DI vil gøre op med kommunernes monopol på affaldshåndtering og foreslår, at affald i langt højere grad skal kunne købes og sælges. Det vil sikre virksomhederne adgang til ressourcer, der i dag bliver smidt ud eller brændt af, skriver Politiken i en artikel, hvor DI-direktør Tine Roed foreslår, at man simpelthen ophæver kommunernes eneret til at anvise behandling af affald.

Til gengæld foreslår hverken Dansk Byggeri eller Dansk Industri, at offentligheden skal have mere indblik i private virksomheders aktiviteter, når de overtager offentlige opgaver.

Politisk gavebod

Lukkethed giver grobund for både forbrydelser, misbrug og myter. Derfor er åbenhed og medindflydelse den eneste farbare vej frem i et folkestyre.

Dårlige eksempler er der nok af. Således skrev Venstres Søren Revsbæk fra Næstved Byråd et debatindlæg hvori der blandt andet stod:

”Til nogen overraskelse, besluttede forsyningen i Næstved, NK forsyning A/S, i oktober (2015 red.), at uddele 60 mio. kr. af selskabets formue. Første sted byrådet kunne læse om det, var i det lokale dagblad.

Mindre blev overraskelsen ikke, da det viser sig, at NK Forsyning A/S ikke kun deler ud til energiprojekter, men også tilskud til Arena Næstved 4 mio. kr., selvejende haller 2,5 mio. kr. og sandelig også til lys på det kommunalt ejede stadion med 1 mio. kr.

Sagen giver anledning til flere spørgsmål:

Kan forsyningens penge bruges på sponsorater, som reelt ikke giver forsyningen værdi?

Bør ekstra formue så ikke retur i kommunekassen pr. automatik?

Hvorfor får byrådet intet at vide før bagefter?”

Den lukkede klub

”Svaret er: Fordi forsyningen er en lukket klub. Ikke af eget valg, men tvunget af Folketinget. I følge selskabsloven § 115, er bestyrelsen nemlig forpligtet til dels at varetage selskabets (ikke borgernes) interesser. Desuden der tavshedspligt jf. § 133, så reelt kan bestyrelsesmedlemmerne ikke tale med deres kollegaer i byrådet, uden at overtræde tavshedspligten.

Det er da en fejlkonstruktion der vil noget, i kommunal verden, hvor gennemskuelighed og åbenhed er hovedreglen, ikke undtagelsen.”

Det skal dog oplyses at hovedårsagen til at NK-forsyning havde så stor en formue var et givtigt salg el-aktier, der blev købt år tilbage da elforsyningen i Næstved var en integreret del af kommunen. Købet skete dengang for at sikre medindflydelse på udviklingen af elforsyningen, men statens opkøb af det overordnede net og fusionerne i el-branchen betød, at det ikke længere gav lokalpolitisk mening at eje aktierne.

Politikerne skal lære

I Kommunernes Landsforening (KL) er man godt klar over, at det kan rode gevaldigt i kommunale og fælles kommunale virksomheder. Derfor vil KL nu igangsætte kurser for de lokalpolitikere, som kommer i bestyrelsen i de kommunale forsyningsselskaber. De skal rustes til at stå endnu stærkere i bestyrelsesarbejdet.

– Den helt afgørende kompetence for kommunalpolitikere i forsyningsselskabers bestyrelser er, at de er folkevalgte og varetager kommunens interesser. De er ikke – og skal ikke være – eksperter i hverken spildevand eller affald, for deres opgave er at være med til at sikre helhedsorienterede løsninger, siger Jørn Pedersen (V), formand for KL’s Teknik- og Miljøudvalg ifølge dknyt.dk.

Han understreger, at bestyrelserne i de kommunale forsyningsselskaber har en væsentlig del af æren for, at Danmark har en meget høj forsyningssikkerhed og effektive selskaber, der leverer ydelser til gode priser til både forbrugere og virksomheder.

Og således afklaret, kan vi gået ind i et kommunalt valgår, hvor det måske vil være en god ide at stille enkle, klare og konkrete krav til lokalpolitikerne om at vedtage en politik i de enkelte bestyrelser for både kommunale og fælles kommunale virksomheder, der medfører åbenhed og gennemskuelighed.

Så vil borgerne måske også få udbytte af KL’s kursustilbud, ligesom tilliden til offentlig virksomhed vil kunne få et tiltrængt løft.