Gaver til erhvervslivet

Økonomi

Af Bo Møller

767 milliarder kr. – så meget vil staten have punget ud i forbindelse med corona-epidemien i årene 2020-2023 – hvis der ikke indføres nye dyre ordninger. Det er et stort tal, som det er svært at forholde sig til. Men hvis vi sammenholder det med andre tal, så kan man bedre forstå det:

I alt blev der i 2020 udbetalt løn for 1.187 milliarder kr. til landets lønmodtagere. Den statslige støtte i 2020–2023 koster 64 pct. af, hvad alle lønmodtagere i det private, stat , regioner og kommuner modtog i løn (før skat) sidste år. Det udgjorde 33 pct. af den samlede værdi af hele produktionen i Danmark.

Langt de fleste af pengene er brugt i 2020 eller bliver brugt i 2021, hvor minkavlerne alene skal have 19 milliarder kroner. 

Hvordan går det med økonomien?

Da de mange økonomiske ’pakker’ blev vedtaget, var det ud fra en forventning om, at ellers ville Danmarks økonomi bryde sammen. Det skete bare ikke, for der var mange virksomheder, som tjente ustyrligt mange penge på coronaepidemien. Sidst har vi hørt, at LEGO har haft det største overskud nogensinde. Mange både i Danmark og i udlandet har været hjemsendt og har enten skullet lege med deres hjemsendte børn eller har selv hygget sig med at bygge legomænd.

Men selvfølgelig har corona betydet et fald i den økonomiske aktivitet. BNP – værdien af alt det, vi alle sammen producerer i løbet af året – er faldet med 3,3 pct., så det er forholdsvis overskueligt. 

Hvad er statsstøtten gået til?

494 milliarder kr. ud af de i alt 767 milliarder er ’lån’ til virksomhederne, der ellers skulle have indbetalt A-skat og moms. Disse betalinger til staten har virksomhederne fået udskudt, men de skylder dem faktisk stadig. En hel del af pengene vil nok komme tilbage, men et ukendt beløb, der vil være stort, er tabt, fordi virksomheden er gået konkurs eller på anden måde ikke eksisterer mere. 

Nu skal vi huske på, at disse penge faktisk ikke var virksomhedens egne. A-skatten er den skat, som de ansatte lønmodtagere i virksomheden har betalt ud af den løn, de fik. Det foregår på den måde, at arbejdsgiveren tilbageholder skattebeløbet og så indsender det til SKAT – hvis de altså får det gjort. Tilsvarende er momsbeløbet den moms, som forbrugerne, altså især lønmodtagere og pensionister, har betalt for de varer, de har købt. Men vi har ikke alle sammen sendt pengene direkte til skattefar, så det er virksomhederne, der samlet sender pengene ind, hvis de altså gør det!

Ved siden af er der nogle andre mindre poster, der i princippet er lån til virksomhederne, og som så skal betales tilbage – men om de bliver det, må tiden vise.

Lønkompensation

Ud over disse beløb, så bliver der i 2020–2023 brugt ca. 20 milliarder til lønkompensation. Disse penge, der i den store sammenhæng er småbeløb, har været brugt til at betale løn til de medarbejdere, der har været hjemsendt, fordi deres arbejdsgivers virksomhed ikke har kunnet holde åbent.

Hertil har arbejdsgiverne direkte fået dækket deres husleje og andre faste udgifter, hvis de har været tvunget til at lukke. Det har ’kun’ kostet 14 milliarder ud af den samlede sum på 767 milliarder. Resten af pengene er eller bliver så brugt på andre støtteordninger, der næsten uden undtagelse går direkte i arbejdsgivernes lommer.