Gaveregn til de forkerte
Økonomi
Af Bo Møller
Regering og Folketing har rigtigt været i gavehumør ovenpå de skandaløst dårligt håndterede indgreb over for minkene i Danmark. 12–14 milliarder kr. skal de tidligere minkavlere forgyldes med – uanset at minkavlen i Danmark de senere år faktisk har givet underskud. Sidste år var underskuddet på i gennemsnit 0,7 millioner pr. bedrift. Netop fordi minkproduktionen i Danmark har givet underskud de senere år, er det noget besynderligt, at de tidligere minkavlere nu får en kompensation for et økonomisk tab, som de ikke har haft! Det er selvfølgelig synd for de tidligere minkavlere, at de har måttet opgive deres minkfarme, men derfor skal de jo ikke forgyldes i en grad, som ingen andre virksomheder, der har lidt tab på grund af corona-situationen, kan komme op på. Men netop minkavlerne havde jo meget nære kontakter til især Venstre, der så har kunnet presse en overkompensation igennem.
At minkavlen i Danmark hermed er forbi, kan man selvfølgelig begræde, men set ud fra et dyrevelfærdsmæssigt synspunkt, så er det nu meget fint at slippe for minkfarmene.
Ikke kun minkavlere modtager penge
Andre erhverv har jo også modtaget ganske mange penge i kompensation for en delvis nedlukning – og der er netop afsat yderligere penge til rådighed som tilskud eller lån. Blandt de virksomheder, der har nydt godt af statslig støtte, er der en del, der allerede før corona var nødlidende og konkurstruede, men de fik alligevel penge. Hertil kom så, at der også har været en hel del regulære svindlere blandt støttemodtagerne. Det er muligt, at nogle af disse banditter i habitter kan betale noget eller hele den ufortjente støtte tilbage, men for andre gælder, at pengene endegyldigt er tabt, hvilket landets skatteydere så må udrede.
Men måske alligevel småpenge?
Ja, selv om der er tale om meget anseelige milliardbeløb, så er det at sammenligne med peanuts, hvis vi venter blikket mod de største udenlandske koncerner. 2189 milliardærer kunne således konstatere, at deres formuer var vokset med hele 27 pct. fra april til august 2020 – altså midt under coronakrisen. Også danske virksomheder har haft det endog rigtigt godt i den seneste tid. Lego har i første halvdel af 2020 fået et overskud, der var 11 pct. større end overskuddet i første halvdel af sidste år. Også andre danske virksomheder – bl.a. inden for medicinalindustrien – har klaret sig fint.
Julehjælp?
Vi har desværre endnu ikke set tallene for hvor mange danskere, der i år har været tvunget til at søge julehjælp fra velgørende institutioner og foreninger, men tallet vil givetvis være højere end sidste år. Ikke mindst er mange børnefamilier ramt af reel fattigdom, der bestemt ikke er blevet bedre af coronakrisen. Det er dog stadig begrænset i forhold til situationen i ’guds eget land’, der er blevet pint og plaget under Trumps regimente. Her er det opgjort, at der alene i New York var 1,5 millioner mennesker, der ikke har råd til at købe mad, men må leve af barmhjertighed, hvor velgørende institutioner uddeler gratis mad til de trængende. For hele USA skønnes det, at 26 millioner voksne mennesker ikke har råd til at spise sig mætte hver dag, og derfor har de heller ikke mulighed for at bespise deres egne sultne børn. Det er bestemt ikke sundt for nogen – og slet ikke for børn – når de må gå sultne i seng efter at have fået for lidt og for underlødig næring i løbet af dagen. Det er heller ikke sundt, hvis voksne og børn bliver tvunget til at overnatte udendørs uanset vejr og vind – men hjemløsheden er også vokset drastisk i USA i forbindelse med corona og Trump-regeringen.
Uden at være jubeloptimist har vi lov til at håbe, at situationen vil blive lettet noget, når der er kommet vacciner til rådighed mod corona, og når Biden i januar afløser Trump. Meget værre kan det jo nok ikke blive.