Skip to content
Gaza-palestina-barn
Unicef udtaler, at mindst 13.000 børn er blevet dræbt i Gaza siden 7. oktober 2023. Det er alle lande, der ikke tager afstand fra Israel, medskyldige i.

Gaza og den imperialistiske klasses afhængighed af krig

Socialist Voice, Fionn Wallace

[KOMMUNIST nr. 6-7 2024] Den globale fredsbevægelse befinder sig i et afgørende øjeblik. Ikke siden Irak-krigen og begyndelsen af ”krigen mod terror” har vi set så mange mennesker være aktive i protester, politisk oplysningsarbejde, boykot og vedvarende demonstrationer.

Sjældent, ja måske ikke nogensinde før, har den imperialistiske racisme og brutalitet været så åbenlys. USA og EU støtter Israel, som åbent opfordrer til, planlægger og udfører etnisk udrensning og folkedrab. De taler om ”europæiske værdier” og kalder Israel et ”demokrati”, mens de slagter titusindvis af civile, hvoraf en tredjedel er børn. De amerikanske og største NATO-lande taler om at opfordre Israel til at begrænse civile tab, mens de samtidigt pumper endeløse mængder af våben og bomber ind i blodbadet.

Vesten har lavet et regnestykke, hvor alle palæstinensiske liv er helt uden værdi. Faktisk er det ikke korrekt. Regnestykket er, at en fordreven, lemlæstet eller død palæstinenser er mere værd for kapitalismen end en sund palæstinenser i sit eget hjem.

Mens hele verden går på gaden og råber, at folkedrabet må stoppes, regner imperialisterne på, hvor meget profit der kan tjenes på at sælge bomben, der myrder palæstinenseren og ødelægger hans hjem. Hvad blive afkastet af investeringen i at udvikle og udnytte de eksproprierede landområder, hvor palæstinenseren engang boede. Hvordan kan man gentage dette etniske folkedrab mere effektivt og mere rentabelt igen i fremtiden.

Den globale kapitalisme

Det er sådan, den globale kapitalisme blev skabt. Gentagne folkedrab, tyveri og udnyttelse. Det er det, der opbyggede vores infrastruktur, vore industrier i Vesten. Livskvaliteten for den gennemsnitlige europæer har en direkte relation til den lave forventede levealder for en borger i Det Globale Syd.

Vi ser et folkedrab udvikle sig lige foran vore øjne, og lederne af den såkaldte ”regelbaserede internationale orden” fortæller os, at det ikke sker, at Israel har ret til at forsvare sig mod palæstinensiske kvinder og børn, og at de er ligeglade med, hvad Den Internationale Domstol siger. I Ukraine er en halv million mænd og kvinder fra arbejderklassen blevet smidt op i krigens kødkværn. En krig, som vestlige ledere lover er en kamp for frihed og demokrati, når den bliver vundet. De selvsamme ledere muliggør folkedrabet i Gaza, og de har ikke engang behov for at fremsætte et politisk narrativ: Det drejer sig simpelthen om at ”de angreb os, udryd dem alle sammen!”.

Afhængighed af krig

Der er et øjeblik, hvor et vindue af klarsyn åbner sig for os. Imperiet har ikke noget tøj på, og verden kan se dem som de grådige og blodtørstige monstre, de er.

Det er vort job i fredsbevægelsen at tage dette øjeblik og sørge for, at folk bliver ved at være engagerede og ser det kapitalistiske systems virkelighed. Ukraine og Gaza, sanktionerne mod Iran og Syrien, de fornyede angreb på Yemen, alt dette er dele af det samme projekt: Fremgang for den vestlige imperialisme og den imperialistiske klasses afhængighed af krig. Adgang til billige ressourcer, billig natur og billige liv for den amerikansk ledede globale kapital.

Og vi må være tydelige om dette: Hvis venstrefløjen fremsætter argumenter, der er gunstige for de amerikanske strategiske interesser, for eksempel om ”en konflikt mellem imperialistiske magter”, skyder vi bare os selv i foden, før vi overhovedet kommer ind i kampen. Kend din fjende, og kend dig selv.

Vi ved, at tingene ikke kan blive normale efter dette. Hvis og når israelerne og deres bagmænd stopper angrebet på Gaza, kan vi ikke bare læne os tilbage og sige, at alt er godt igen.

Bekæmp militarismens fremskridt

Virkeligheden er, at krigsplanlæggerne og våbenindustrien aldrig har haft så travlt. Globale militærudgifter ramte en rekord på 22.000 milliarder dollars i 2023, og de forbereder sig på at sætte en ny rekord i 2024.

Vi må øge oplysningerne, handling og solidaritet for at bekæmpe militarismens fremskridt og denne altødelæggende dødskult ved navn kapitalismen.

Socialist Voice er organ for Irlands Kommunistiske Parti

Back To Top

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk