Skip to content

Genfødt håb for Brasilien

Af Inge Høgh

[KOMMUNIST nr. 11-2022] 2. oktober gik brasilianerne til stemmeurnerne for at vælge præsident.

Størst var spændingen, om nogen af kandidaterne, Luiz Inácio Lula da Silva, fra Arbejderpartiet (PT), og den nuværende præsident Jair Bolsonaro, fra det socialliberale parti, ville opnå mere end 50% af de 156 millioner stemmeberettigedes stemmer. Det opnåede ingen af dem, Lula fik 48,2% og Bolsonaro 43,4%, hvilket betyder, at man skal ud i anden runde og vælge mellem de to.

Luiz Inácio Lula da Silva (“Lula”) fik 48,2% af stemmerne i første valgrunde.

Lula genvandt præsidentvalget i 2006, men stærke reaktionære kræfter brugte fem år på at opfinde beskyldninger om korruption mod ham, som endte med, at han blev idømt 12 års fængsel. Brasiliens højesteret annullerede dommen i 2021, og det gjorde det muligt for Lula at opstille til præsidentposten igen.

Folk husker Lula for de sociale fremskridt, der blev opnået i løbet af hans perioder, hovedsageligt af de 30 millioner landsmænd fra de fattigste lag af befolkningen, som blev løftet ud af fattigdom og fik forbedret deres levestandard, sundhed, uddannelse, arbejde og bolig.

Lula er ikke kun den karismatiske arbejderleder, der har været kendetegnet ved sine forbindelser, der er opbygget gennem årtier, med det brasilianske folk og i de sociale bevægelser.

”Der er et stort tillidsforhold, og det er noget, jeg sætter pris på, for gennem min politiske karriere har jeg altid insisteret på aldrig at forråde den tillid. Og jeg ville ikke forråde den tillid for nogen penge, for en lejlighed, for noget som helst”, siger Lula.

Brasilianerne skal overveje de seneste skader af en højreekstremistisk politik, der har været ført af den nuværende præsident, Jair Bolsonaro, der ligner Donald Trump så meget, at han endda med glæde accepterer at blive kaldt ”Tropernes Trump”.

”Det forekommer mig umuligt at slette de tusindvis af COVID-19 dødsfald fra Brasiliens seneste historie, en sygdom, som Bolsonaro ignorerede og ikke prioriterede overfor sine medborgere, og som han ikke brugte ressourcer på at behandle. Andre reaktionære tiltag i hans politik som præsident har også ødelagt befolkningens sociale fordele, opmærksomheden på de oprindelige samfund, hans -ansvar i lyset af klimaændringer og det gradvise tab af den brasilianske Amazonas regnskov, måske det største naturreservat på planeten”, udtaler Lula.

Afgørelsen om præsidentposten finder sted ved anden valgrunde den 30. oktober, og for Brasiliens, Latinamerikas og verdens skyld håber vi, at Lula må vinde på trods af stærk modstand. Håbet er genfødt.

Back To Top

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk