Skip to content

Gensyn med to klassiske skoleromaner

Af Margit Andersen

Det Danske Sprog- og Litteraturselskab holder med serien Danske Klassikere liv i nogle af vore litterære hovedværker, der er blevet klassikere, fordi de har kvaliteter i sig, der bærer ud over tidsafstanden og udvider vores kulturelle og historiske horisont, og som kan læses igen og igen. 

Tidligere har selskabet bl.a. genudgivet Hans Scherfigs (1905-1979) ”Det forsømte forår” fra 1940 og senest Sonja Haubergs (1918-1947) ”Syv år for Lea” fra 1944. Førstnævnte var der forholdsvis stille om, indtil den fik en renæssance i 1960’erne, da den udkom som Tranebog, og den er i dag en af de mest læste danske romaner, mens sidstnævnte, der ved udgivelsen vakte stor opsigt med sin fine indsigt i et følsomt pigesind, har tilbragt tiden siden da i afdelingen for glemte sager.  

Udgivelserne er med efterskrifter og noter, hvori indgår ord og vendinger, der formodes at være gået ud af sproget i dag.

Begge romaner skildrer den tids skolegang og er desværre aktuelle i dag, hvor mange gymnasieelever i den grad mistrives på grund af karakterræs, at nogle må have psykologhjælp og medicin. Den slags brugte man ikke i 40’erne, hvor de ramte selv måtte løse deres problemer. I de to nævnte romaner foregår det henholdsvis ved at begå mord og selvmord. 

Med deres fælles udgangspunkt er de dog vidt forskellige, alene derved at de er skrevet af en kvinde og en mand. Scherfigs, der er en kollektivroman, altså uden en egentlig hovedperson, skildrer en drengeverden, i og med at Metropolitanskolen i hans tid kun var for drenge. Den er set med den voksnes øjne og beskriver med skarp satire de mere eller mindre vanartede lærere og muren, der adskiller eleverne fra den levende verden udenfor skolen.

Haubergs roman bygger også på hendes egen skoletid, men tager den tidlige barndom med og er set med barneøjne og oplevet med barnets logik, der tager alt for pålydende. 

En stor forskel ligger også i Scherfigs nøgterne stil i modsætning til Haubergs sanselighed. Ruth er en lille drømmer og naturromantiker, sentimental kalder hendes mor hende. En enspænder, der har svært ved at begå sig socialt. Hun tænker lidt for meget, har en tendens til at se sig selv udefra og ser gerne verden gennem farvede glasskår. Hun går i skole oppe i det fine Strandvejsområde, og det er en fællesskole, der rent pædagogisk er noget mere avanceret end Scherfigs. Her slår lærerne ikke, men giver svedere. Grundlæggende er problemet dog det samme: terperi for at opnå gode karakterer og manglende tid til at drømme, fantasere og bare det at være alene i naturen. 

Titlerne dækker det samme: Spild af tid. Foråret, der forsømmes, er tabet af livsglæde og retten til fantasiens flugt, og de syv år er den tid, biblens Jakob måtte arbejde for at få Rakel, men så blev snydt med hendes søster Lea med de matte øjne.

Scherfig og Hauberg havde andet til fælles end en gold skoletid. De var begge medlemmer af Danmarks Kommunistiske Parti, og i 1947 var Sonja Hauberg med til at arrangere et forfattermøde i Finland med sovjetiske og nordiske kollegaer. Her pådrog hun sig tyfus, som hun døde af ved hjemkomsten til Danmark. Hun debuterede i 1942 med romanen ”Hvad vil du mig!”, fik i 1945 på Frederiksberg Teater opført ”Ebbe Skammelsøn”, og posthumt udkom i 1961 romanen ”April”.

Begge bøger er kommet på Gyldendal og koster 200 kr.

Back To Top

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk