Ghetto-pakken vedtaget uden hensyn til rapporter og analyser
Af Allan Nielsen
Folketingets 3. behandling af den såkaldte parallelsamfundspakke er slut, men dermed er udsigten til løsning af de udfordringer, pakken skulle løse, ikke kommet et skridt nærmere. Tværtimod kan der opstå nye problemer, da de færreste politikere kan overskue eventuelle konsekvenser af den vedtagne lovgivning.
Det umiddelbart værste er udsigten til tvangsforflyttelse af flere tusind familier fra deres hjem og miljø samt omdannelse, salg eller nedrivning af velholdte og i flere tilfælde nyrenoverede boliger.
Her blæser ”ghetto-partierne” højt og flot på et væld af protester fra lejerne, de almene boligorganisationer og flere borgmestre fra blandt andre Vejle, Kolding, Horsens og Esbjerg, hvor der er lange ventelister på almene boliger.
Samtidig vil salg af boliger blot øge mulighederne for spekulation i lejeboliger med udsigt til højere huslejer.
Dispensation ikke nok
Ugen før indgik ”ghetto-partierne” (regeringen og S, DF og SF) en aftale om dispensationer, så der ikke skal afvikles 60 procent af familieboligerne i såkaldt hårde ghettoer, hvis de ikke slår ud på ghettokriteriet for antal dømte, såfremt boligområdet har under 2.100 beboere. Om der så ”kun” skal afvikles 50 eller 40 procent er på sædvanlig udemokratisk vis overladt til boligministerens velbefindende.
Men aftalen stopper ikke unødvendig nedrivning, siger Bent Madsen, der er direktør for Danmarks almene boliger (BL). Han mener, at forligspartierne oversælger aftalen, når de hævder at have afbødet de værste virkninger af de nye regler.
Skaf folk arbejde
“Det bliver præsenteret, som om aftalen forhindrer nedrivning af boliger, men det er ikke tilfældet. Man sætter ikke nedrivningen i stå. Det bliver så bare ikke 330, men måske 200 gode boliger, der rives ned i for eksempel Finlandsparken i Vejle”, siger Bent Madsen til Ritzau.
Han mener, at der er andre og bedre muligheder for at gøre noget ved beboersammensætningen i de problemramte boligområder.
“Når der for eksempel i Finlandsparken er 23 for mange beboere, der er uden for arbejdsmarkedet, så ville det være smartest at gøre en ekstra indsats for at få folk i arbejde. Og hvis der er for mange kriminelle, så gå efter dem i stedet for at nedrive almindelige menneskers boliger”.
BL mener derudover heller ikke, at det skal være ministeren, der skal vurdere dispensationsansøgningerne. BL så hellere, at det er de tre udpegede ghettorepræsentanter*), der tager stilling til en sådan ansøgning.
Rapport om de hårde
Det mest uhyggelige er, at flere politiske nøglepersoner er blevet fodret med faktuelle analyser før forliget om mulighed for dispensationer. At det ikke har rykket nok, fik Boligselskabernes Landsforening (BL) til at lægge Rapport om de 16 ”hårde ghettoer” på BL’s hjemmeside mandagen før 2. og 3. behandlingen i Folketinget.
Rapporten har BL lavet i et samarbejde mellem de berørte boligorganisationer og analysevirksomheden Rambøll.
Formålet med rapporten er både at få et overblik over særlige forhold og udfordringer og muligheder i de enkelte områder, samt at kunne vise tydeligt og sagligt, at en ”one size fits all”-model ikke giver mening, som BL-direktør Bent Madsen udtrykker det.
I rapporten gennemgås situationen i de 16 såkaldt “hårde ghettoer”, og BL dokumenterer blandt andet, at der i de ni af disse områder – som er mindre kendte – bor hele 16.000 mennesker, og de er alene på den “hårde ghettoliste”, fordi 500 for mange er udenfor arbejdsmarkedet og 17 for mange er dømte.
Derudover har BL også fodret partierne på Christiansborg med en SBI-rapport, som omhandler udenlandske erfaringer med at flytte beboere til andre boligområder, og konklusionen er, at der ikke er bevis for, at det virker. Snarere tværtimod.
*) Fakta om de tre ghetto-repræsentanter:
Lovgivningen om de tre repræsentanter, der er udpeget af regeringen til at følge udviklingen i de udsatte boligområder, ventes behandlet i Folketinget den 20. december. De tre er:
- Bent Hansen, tidl. formand for Danske Regioner.
- Bolette Christensen, tidl. chef i Dansk Industri og direktør for Børne-fonden.
- Jørn Neergaard Larsen, tidl. direktør i Dansk Arbejdsgiverforening, beskæftigelsesminister indtil 2016.