Ghetto-politik åbner en ladeport for privat spekulation

Kampen for flere og billigere almene bolig i København ser ud til at få de store almene boligorganisationer til at spekulere i privatisering. Lejernes LO advarer og Corona-pandemien har medført, at beboerdemokratiet har ligget noget underdrejet i sagen.

I årevis har især de store københavnske almene bolig-administrationer kæmpet for en lavere husleje i nybyggeriet, så der igen blev boliger til almindelige lønmodtagere. Et af målene var at få afskaffet den såkaldte ”tillægskøbesum”, som en kommune kan opkræve, hvis en bygherre ønsker at udvide et byggeri i forhold til det først aftalte ved købet af jorden.

Årtier med stigninger

Forud er gået årtier, hvor de billigste boliger er blevet meget dyrere som følge af flere forandringer. Det skyldes blandt andet nødvendige renoveringer og sammenlægninger af små boliger, men ikke mindst store investeringsfondes spekulationer i både ejer- og lejeboliger.

Udviklingen blev også skærpet, da Københavns Kommune kastede 20.000 lejeboliger ud på det private andelsmarked. Det samme gælder indførelsen af moms på byggejord og moms på 40 pct. af de almene boliger, der administreres af fælles administrationer. Det seneste skud på ”stammen” er pensionskassernes indtog på boligmarkedet.

Ros fra de store 

Ifølge nyhedsmediet EjendomsWatch vækker et forslag fra nu afgående overborgmester Frank Jensen om at fjerne tillægskøbesummen ikke overraskende glæde blandt de almene aktører. Rosen kommer bl.a. fra Boligselskabernes Landsforening (BL) og KAB, der udlejer og administrerer ca. 60.000 almene boliger i hovedstadsområdet.

“Kommunen og BL har de seneste år drøftet barriererne for nybyggeri, hvor tillægskøbesum er en helt central problemstilling, når de almene boligorganisationer ønsker at udvikle de eksisterende almene bebyggelser. Vi glæder os derfor over, at overborgmesteren lægger op til, at kommunen fremover skal give afkald på tillægskøbesum, så vi kan få bygget flere almene boliger til gavn for københavnerne”, lyder det fra Bent Madsen, direktør i Boligselskabernes Landsorganisation.

Formand i den almene boligforening FSB, Steen Søndergaard Thomsen, kalder forslaget for et kæmpe skridt på vejen mod flere boliger til den almindelige lønmodtager.

Lejernes LO advarer

Lejernes Landsorganisation (LLO) er glad for initiativet, da det vil skabe flere lejeboliger, men mener, at det er vigtigt at inddrage beboerne i områderne og lytte til dem. Direktør for LLO Hovedstaden, Claus Højte, advarer samtidig mod Frank Jensens forslag om at frafalde tillægskøbesummen på tagboliger, såkaldte penthouse-boliger, der er for dyre for almindelige borgere. 

Frank Jensens udspil

Selv om Frank Jensen nu har sat sig selv ud af spillet som overborgmester, ændrer det næppe ved indholdet i oplægget om tillægskøbesummen.

• De almene boligselskaber friholdes helt fra at betale tillægskøbesum til kommunen, når de bygger flere boliger på grunde, de tidligere har købt af kommunen.
• Friholdelsen gælder dog kun i områder (delt i skoledistrikter), med højst 30 procent alment boligbyggeri, som ligger uden for udsatte byområder. Dette skyldes, at man ønsker at blande boligtyperne og bygge nye almene boliger blandt andre boligtyper (ejer og lejer), men ikke ønsker områder, der er domineret af almene boliger.
• Krav om tillægskøbesum kan også frafaldes i udsatte boligområder og i andre områder med mere end 30 procent almene boliger, hvis mindst 75 procent af de nye kvadratmeter er private boliger. Dette for at give et bedre blandingsforhold mellem almene og private boliger.
• Krav om tillægskøbesum vil frafaldes i alle sager, hvor der etableres tagboliger som led i en større renovering, uanset område.
• Krav om tillægskøbesum vil frafaldes i sager, hvor der fortættes med private boliger i almene boligområder, som Københavns Kommune har udpeget som udsatte byområder, men som ikke er på statens såkaldte ”ghettoliste”. Dette vil ikke have økonomisk betydning for den private bygherre, da betalingen vil tilfalde den almene boligorganisation i stedet for at tilfalde kommunen som tillægskøbesum.

Selv om boligorganisationerne i princippet er sat i verden for at bygge almene boliger, kan de ifølge oplægget efterfølgende vælge at sælge nogle af dem som private boliger. Hvordan det kan ske uden senere spekulation bliver interessant at se. 

Alni

Fakta om tillægskøbesummen

Når København Kommune sælger en byggegrund, er prisen fastsat efter størrelse og hvilken type byggeri, der kan bygges. Kommunen tager samtidig højde for, at prisen på grunden skal stige i takt med, at en bygherre vil bygge mere end oprindeligt aftalt, og kommunen er så berettiget til at tage en tillægskøbesum svarende til markedsprisen for den øgede anvendelse. En tillægskøbesum er ikke småpenge.