skip to Main Content

Ghettoloven indklaget for retten

Beboeroprør mod tvangsflytning og nedrivninger

96 beboere i det almene byggeri ”Nøjsomhed”, Helsingør, der tvinges til at forlade deres hjem i henhold til den berygtede Ghettolov, er gået sammen om at ville afprøve, om denne særlov er i overensstemmelse med Grundloven og tiltrådte konventioner. 

Sagen drejer sig om beboere i 96 boliger i Nøjsomhed, som står til at blive tvangsflyttet i løbet af i år, da området er på regeringens liste over såkaldte ghettoer. Hvis beboerne ikke bliver flyttet inden 1. oktober 2020, så vil Nøjsomhed blive kategoriseret som en hård ghetto 1. december med den konsekvens, at beboere i 300 boliger skal flyttes og derefter bliver deres tidligere hjem revet ned. I kølvandet på de bebudede tvangsflytninger er der oprettet en beboergruppe, som vil samle de beboere, der ikke vil finde sig i at blive tvangsflyttet. De vil sammen føre sagen igennem retssystemet mod boligselskabet bag Nøjsomhed, Boliggården.

“Hvor skal de fattige bo?”

Fordommenes lov

Beboerne har fået advokat Morten Tarp til at føre kampen imod tvangsflytningerne i retten. Hans arbejdsområde er bl.a. indenfor lejeret og diskrimination. Hvis de vinder sagen, så skal Folketinget ændre ghettopakken, mener han. Folketinget vil være nødt til at slette eller ændre dele af loven, siger han til Frederiksborg Amtsavis.

Han mener først og fremmest, at ghettopakken er i strid med Grundloven og Menneskerettighedskonventionen, som begge har paragraffer og artikler, der, ifølge Morten Tarp, beskytter imod diskrimination på baggrund af tro eller etnicitet.

– Ghettopakken er diskriminerende i forhold til Grundloven og Menneskerettighedskonventionen.

I Grundloven står der, at ingen kan på grund af sin trosbekendelse eller afstamning berøves adgang til den fulde nydelse af borgerlige og politiske rettigheder eller unddrage sig opfyldelsen af nogen almindelig borgerpligt, fortæller advokaten og påpeger: 

– Beslutningen om ghettopakken bygger på en masse fordomme om mennesker i parallelsamfund. Det er fordomme som, at de ikke tager ansvar eller engagerer sig i samfundet. Det er fordomme, og det er ikke sagligt, og det er heller ikke et rimeligt grundlag at lave lovgivning på.

Om ret eller retfærdighed

Selvom Morten Tarp er klar over, at en sejr i retssystemet vil betyde, at ghettopakken ikke længere er gyldig, så forholder han sig dog realistisk i forhold til, hvad han tror, at udfaldet bliver.

Det handler om, at en dommer eventuelt skal give mig medhold i, at Folketinget har lavet en lov, som går imod Grundloven, siger Morten Tarp, så det kan alligevel godt ende med, at beboerne bliver smidt ud.

Det er jo almindelige borgere på den ene side mod kommunen og boligselskabet. Der skal meget til, før en dommer giver mig ret – selvom dommeren måske tænker, at vi har ret.

Det handler om folks hjem

Boligselskabet udsender opsigelser til de berørte beboere i slutningen af januar i år. Så kan beboerne indsende en indsigelse igennem deres advokat. Hvis de gør det, så skal boligselskabet indgive en stævning, og så kommer sagen for Byretten i Helsingør, der vil fungere som boligretten. Sådanne sager tager som regel et år.

Derefter kan sagen ankes. 

Den enkelte beboer bliver meget belastet af sådan en sag. Jeg tror ikke, at kommunen ser det her som en hård sag, men for den enkelte beboer handler det om deres hjem. Du kan selv forestille dig, hvis nogen kørte en sag mod dig og din bolig, siger advokaten.

Går hele vejen om nødvendigt

Mohamad Othman, der er medierepræsentant for beboergruppen, har tidligere sagt til avisen, at de er parat til at gå hele vejen igennem det danske retssystem, og det er Morten Tarp villig til at være med på, hvis det skulle blive nødvendigt.

– De har min fulde støtte til at køre sagen hele vejen. Alt, hvad der er i ghettopakken, er negative sanktioner. Der er ingen problemløsning. 

– Jeg vil forsøge at vise, at ghettopakken er i strid med Grundloven eller Menneskerettighedskonventionen.

-alni

Fakta: Sagen kort

Nøjsomhed kom på den daværende regerings ghettoliste 1. december 2018.

Derfra var det en kamp mod tiden, hvis Nøjsomhed ikke skulle blive stemplet som en »hårdghetto«. 6. august 2019 vågnede beboere i 96 boliger op til et brev: De var udvalgt til at skulle tvangsflyttes, som et led i boligselskabetshasteplan, for at Nøjsomhed ikke skulle blive betegnet som en hård ghetto.

27. september 2019 fortæller medierepræsentant Mohamad Othman fra beboergruppen på Nøjsomhed, at de vil gå rettens vej i kampen mod tvangsflytningerne.

Slutningen af november 2019 stemte Nøjsomheds-beboere nej til den helhedsplan, der formelt handlede om tvangsflytningerne.

Opsigelserne fra boligselskabetBoliggården bliver sendt ud til de 96 boliger i slutningen af januar 2020.

Det er Grundlovens paragraf 70 og Menneskerettighedskonventionens artikel 14, som advokat Morten Tarp vil bruge i kampen mod tvangsflytningerne.

De beskytter begge mod diskrimination.

Back To Top