Ghettoloven møder modstand

[KOMMUNIST 5-2023 – Gå med kommunisterne] Beboere der nægter at lade sig tvangsflytte, blokerer for nedrivning og salg af almene boliger.

I Gellerupplanen blokerer to beboere for nedrivningen.

Brabrand Boligforening er i fuld gang med at tømme lejlighederne i to af ­Gellerups boligblokke. Og på trods af at der fortsat er beboere, der nægter at flytte, har man indhegnet de to blokke som byggeplads.

I den kommende tid vil der være håndværkere på byggepladsen og inde i de tomme lejligheder.

Da der kan være miljøfarligt affald i lejlighedernes, opgangenes og facadens materialer, skal blokkene miljøsaneres, inden selve nedrivningen går i gang.

Helhedsplanen for Gellerup betyder, at syv nyrenoverede blokke med 408 boliger skal rives ned.

De to familier, der har gjort indsigelser mod deres opsigelser, bor i to forskellige boligblokke. Og med deres indsigelser blokerer de for nedrivningen af de to blokke.

Opsigelserne skal på grund af indsigelserne behandles i boligretten.

Mjølnerparken forbereder manifestation mod tvangsflytningerne

Den 29. december 2022 blev der banket på døren hos Mjølnerparkens beboere. Det var to personer fra det, som Bo-Vita så komisk kalder ”Tryghedsteamet”, som afleverede en opsigelse. I opsigelsen stod, at beboerne skulle være fraflyttet deres bolig senest den 3. april 2023.

Opsigelsen blev begrundet med, at boligen skulle renoveres. Men den egentlige årsag er, at Investeringsselskabet NREP, med tidligere overborgmester i København Jens Kramer Mikkelsen som direktør, havde købt 260 leje­mål i to af Mjølnerparkens fire blokke.

Men Bo-Vita fik ikke held med at få de opsagte beboere ud den 3. april. En række beboere har nemlig gjort indsigelser mod opsigelsen. Og sagen ender nu i bolig­retten.

Etnisk forskelsbehandling for EU-domstolen

Nogle beboere i Mjølner­parken mener, at Boligministeriets godkendelse af udviklingsplanen for deres boligområde er ugyldig. Efter deres opfattelse er planen i strid med loven, der forbyder etnisk forskelsbehandling. De har derfor anlagt sag mod staten.

Slagelse Almennyttige Boligselskab har anlagt sag mod en gruppe beboere i boligafdelingen Schackenborgvænge, som er en del af Ringparken. De pågældende er opsagt, fordi deres bolig som konsekvens af udviklingsplanen skal sælges. Men nogle af de opsagte beboere nægter at flytte. De mener, at opsigelserne hviler på et ulovligt grundlag. For at overholde lejelovgivningen har boligorganisationen været nødt til at indbringe sagen for domstolene, da beboerne har ret til at få vurderet opsigelsernes gyldighed.

Både sagerne vedrørende Mjølnerparken og Schackenborgvænge har byretten på grund af deres principielle karakter sendt ubehandlet videre til Østre Landsret.

Her bliver sagerne dog ikke afgjort lige med det samme. Landsretten har besluttet at gennemføre en såkaldt præjudiciel forelæggelse for EU-Domstolen på grund af tvivl om, hvorvidt den danske parallelsamfundslovgivning er i strid med EU’s direktiv om etnisk ligestilling.

En afgørelse ved EU-domstolen har lange udsigter.

FN og Institut for menneskerettigheder

Blandt andet Institut for Menneskerettigheder og FN’s komite for økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, der arbejder under FNs afdeling for menneskeret, har kritiseret den danske parallel­samfundslovgivning.

I to rapporter kritiserer FN-komiteen i skarpe vendinger, at Danmark ved lov karakteriserer bestemte boligområder som ghettoer, og at man i forskellige sammenhænge forskelsbehandler de mennesker, som bor i de områder, der er på regeringens såkaldte lister over udsatte boligområder.

Institut for Menneskerettigheder er desuden indtrådt i flere af retssagerne og i sager ved Ligebehandlingsnævnet til støtte for beboerne.

John Christoffersen