Giv ghetto-pakken fingeren

Af Janni Milsted, næstformand for afdelings-bestyrelse i Mjølnerparken

Først kom bombehundene – behørigt ledsaget af deres hundefører. Det vakte betydelig opstandelse, at der lå en væltet knallert, som man måtte antage indeholdt sprængstof- i hvert fald når den var placeret i Mjølnerparken i København.

Derefter kom massive afspærringer og et politiopbud, som var et betydningsfuldt statsbesøg værdigt.

Til sidst kom 8 ministre, som med Lejerbo Københavns (nu Bo-Vitas) hjælp skulle præsentere deres udspil ”Ét Danmark uden parallelsamfund” i vores fælles beboerhus i Mjølnerparken.

Indtil få timer før besøget var det en velbevaret hemmelighed, hvad der skulle ske. Det var den 1. marts 2018 og regeringsmedlemmerne kom ikke for at tale med os, de kom for at tale om os.

Kom for at angribe

Integrationsminister Inger Støjberg nåede kun lige ind i beboerhuset hvor hun opdagede et ”tobaksrygning forbudt” skilt med en arabisk undertekst, hvorefter hun omgående erklærede: Det er så her, at sharia-lovgivning og ikke grundloven gælder”.

Det åndelige niveau var så lagt.

Giv ”ghetto-pakkens” fædre og støtter fingeren – endelig ikke hånden. De tager bare hele armen.

Hvad var det så, de ville med deres plan ”Ét Danmark uden parallelsamfund”? Jo, – de ville først og fremmest iværksætte et massivt angreb på den almene boligsektor, som i Danmark omfatter ca. 1 million mennesker, som for manges vedkommende bor til en nogenlunde anstændig husleje. Og de vil stjæle milliarder af kroner fra Landsbyggefonden, som financierer vedligeholdelsesprojekter i den almene boligsektor. Og det er vel at mærke lejernes egne penge, som indbetales til Landsbyggefonden. Når Mjølnerparken fra september 2019 bliver renoveret for ca. 830 millioner kroner er det i vid udstrækning penge fra Landsbyggefonden, som betaler.

Fællesskab og tryghed

De vil bestemme, hvem der skal bo i den almene boligsektor. Er man så uheldig at tilhøre en befolkningsgruppe, som ikke har vestlig baggrund- ja, så bliver det svært.

I Mjølnerparken har vi 9–11 nationaliteter og det er naturligvis ikke problemfrit, men det er vi bevidste om. Vi har nationaliteter, som er forfulgt, hvor de kom fra. Vi har folk, som i årevis har boet i flygtningelejre og som kommer med næsten ubeskrivelige traumer og først og fremmest søger tryghed. Og den finder de sammen med mennesker, som enten har den samme fortid eller kender til den. Vi har somaliske kvinder, som erklærer, at først da de flyttede i Mjølnerparken blev de trygge. Her fandt de det fællesskab, som gav dem overskud til at leve og fungere i det danske samfund.

Manglende muligheder

Regeringen vil forsøge at nedbringe kriminaliteten. Det vil vi også. Men vi vil også gerne bekæmpe årsagerne til kriminaliteten. Hvis regeringen ville åbne dørene til uddannelse for de mange, som har behov herfor, men har svært ved at få foden indenfor, ja så ville meget være bedre. De har i stedet valgt at skære ned på bl.a. erhvervsskolerne. Hvis der allerede i 2025 mangler mellem 70.000 og 80.000 faglærte så var det er på tide, at tvinge arbejdsgiverne til at åbne dørene for de 10.-12.000 unge, som lige nu mangler en lære- eller praktikplads. Hvad vælger de unge så, som kun har valget mellem kriminalitet og ingenting?

Den uhyrlige pakke

Regeringen har besluttet, at hverken kontanthjælpsmodtagere, folk på integrationsydelse eller uddannelseshjælp fra næste sommer kan flytte ind i Mjølnerparken eller lignende steder. Man kan formentlig gå ud fra, at de nævnte grupper af borgere ikke har realistiske chancer for at finde en bolig i postnumrene 2800–2900?

Lejerne i den almene boligsektor oplever desværre også, at de almene boligorganisationer i et vist omfang støtter regeringens planer. De har først og fremmest interesseret sig for angrebene på Landsbyggefonden og mindre for den række af asociale og racistiske tiltag, som bl.a. indeholder at ”Hvis et boligområde har været på den såkaldte ghettoliste de seneste 4 år, skal der udarbejdes en udviklingsplan, som skal nedbringe andelen af almene familieboliger i boligområdet til 40% frem til 2030”. (Kilde: Høringssvar fra Boligselskabernes Landsforening, marts 2018).

Ikke acceptabelt

Regeringens ”ghetto-pakke” indebærer, at 230 billige familieboliger i Mjølnerparken skal rømmes af de familier, som i dag bor i dem. Enten flytter de frivilligt til andre anviste boliger eller også mister de retten til genhusning og står uden bolig på et tidspunkt frem mod 2030. Og hvad sker der så med de 230 familieboliger, som i 2030 er renoveret for lejernes penge?

Der kan ske følgende: Enten finder boligselskabet nye lejere, som ikke vil være ramt af ”ghetto-pakkens” regler om hvem, der kan bo på stedet. Eller boligerne nedrives for at opfylde reglerne.

– Eller boligerne sælges som ejer- eller andelslejligheder. Ingen af disse 3 muligheder er acceptable.

Støt op!

Boligselskaberne må forene sig med deres 1 million lejere og gøre modstand mod den samlede ”ghetto-pakke”.

Det kan passende ske ved støtte til den demonstration, som lejerne i den almene boligsektor har indkaldt den 29. september 2018 med start fra Nytorv i København.

Giv ”ghetto-pakkens” fædre og støtter fingeren – endelig ikke hånden. De tager bare hele armen.