Deklaration fra Cubas revolutionære regering:

Gør en ende på USA’s blokade mod Cuba

Den 3. februar 1962 erklærede USA formelt blokaden mod Cuba. Daværende præsident J.F. Kennedy underskrev proklamation 3447 ”Embargo mod al handel med Cuba”. De økonomiske, kommercielle og finansielle sanktioner var nu cementeret og officielt en del af USA’s udenrigspolitik.

Hovedargumentet var dengang Cubas forhold til de socialistiske lande, som USA syntes krænkede principperne i det interamerikanske system og udgjorde en trussel mod sikkerheden i USA og på den vestlige halvkugle.

Argumentationen for USA’s politik med blokaden overfor Cuba har været forskellig gennem tiden, men intentionerne har hele tiden været uændrede.

Allerede i april 1960 viser et memorandum fra udenrigsministeriet i USA, at formålet med blokaden skal være: At fremkalde skuffelse og modløshed gennem økonomisk svækkelse og utilfredshed og nægte Cuba midler og forsyninger for at fremprovokere sult, desperation og utilfredshed med regeringen.

Mere end 60 år

I de nu mere end 60 år er blokaden vokset og er den mest omfattende, langvarige og umenneskelige økonomiske krigsførelse, der nogensinde er begået mod en nation.

I strid med international lov bruger USA afpresninger og sanktioner mod lande, der forsøger at etablere handelsmæssige, kommercielle eller finansielle forbindelser med Cuba i forsøget på at isolere Cuba og straffe dem.

Blokaden har aldrig haft det mindste spor af legitimitet eller moralsk berettigelse. Den udgør en massiv, åbenlys og systematisk krænkelse af alle cubaneres menneskerettigheder.

Det svarer til et folkedrab i overensstemmelse med konventionen fra 1948 om forebyggelse og straf for forbryderisk folkedrab.

I et forsøg på at retfærdiggøre denne politik tyr Washington til løgne, mens de forsøger at sløre blokadens kriminelle karakter ved at finansiere kampagner til at sprede forestillingen om, at blokaden ikke skader den cubanske økonomi, at dens virkninger ikke er en væsentlig hindring for udvikling og økonomisk stabilitet.

Denne falskhed formidles gennem de magtfulde massemedier, der er underkastet imperialismen, og gennem de digitale netværk, der er designet til at påvirke den offentlige mening.

Blokaden er dyr

De akkumulerede tab i løbet af disse seks årtier beløber sig til over US $144.413.400.000 i nutidspriser. Siden 2019 har de økonomiske tvangsforanstaltninger nået hidtil usete højder.

Foranstaltninger til ikke-konventionel krigsførelse håndhæves i forsøgene på at blokere brændstofforsyningen til Cuba.

I forbindelse med indsatsen mod COVID-19-pandemien fortsætter intensiveringen af blokaden på et uhørt niveau af grusomhed, hindrer solidariske donationer, forsøg på at hindre udviklingen af Cubas vacciner og forhindre adgangen til medicin og forsyninger.

Under pandemien og gennem de sidste 60 år har blokaden haft uoverskuelige menneskelige omkostninger, som direkte har ramt flere generationer.

Cubas styrke

På trods af blokaden har det cubanske socialistiske systems styrke og det cubanske folks enhed gjort det muligt for landet at undgå det økonomiske sammenbrud og nå et enestående niveau af menneskelig udvikling (ifølge FN-anerkendte Human Development Indexes), samtidig med, at der er opnået uomtvistelige gevinster i form af social retfærdighed og en gradvis omstilling af den økonomiske og produktionsmæssige struktur rettet mod bæredygtig vækst.

Man undrer sig over, at en lille underudviklet økonomi har kunnet overleve et angreb i sådan en skala. Denne politik for økonomisk belejring bliver mødt med praktisk talt enstemmig og universel afvisning.

Ud over den overvældende støtte, der gives til resolutionen vedtaget af FN’s Generalforsamling hvert år, til ophævelse af blokaden, er der konstante opfordringer og fordømmelser fra enkeltpersoner, organisationer og institutioner verden over, herunder i USA.

Siden 1959 har der været 13 præsidenter i Det Hvide Hus. Med visse variationer har der i alle tilfælde været en konstant intention om at forårsage et økonomisk sammenbrud af Cubas revolutionære plan gennem streng håndhævelse af blokaden.

Det ser ud til, at 60 år ikke har været tid nok til at indse, at den ikke har nået og aldrig vil nå målene for sine initiativtagere.

Den revolutionære regering opfordrer endnu en gang, ihærdigt og eftertrykkeligt, til at gøre en ende på den økonomiske, kommercielle og finansielle blokade, som USA har pålagt.

Vores fordømmelse vil forblive fast og ufravigelig indtil det fuldstændige ophør af denne umenneskelige og ulovlige politik.

Af Roger Lopez Garcia, Cubas ambassadør i Danmark

Oversat af Inge Høgh