Grådigheden går fri – Vi betaler dyrt

Da ingen folkevalgte partier vælger fredens vej, men vælger privatisering, krig og sanktioner, så er konsekvensen, at vi fortsætter med at bløde og bøde. Tiden er inde til opgør.

[KOMMUNIST nr. 10 2022]  I alt for lang tid har den danske venstrefløj og arbejderbevægelsens top accepteret kapitalens pres for at profitere på vor fælles velfærd. Meget af vores fælles eje, fra kollektiv trafik til sygepleje, over renholdelse og pension, er gået fra et solidarisk projekt til en profitabel forretning.

Dette gælder ikke kun i Danmark, men også i de lande, vi før støttede med U-lands bistand, hvor pengene nu går til flygtninge fra Ukraine og rettet mod projekter, der gavner private danske virksomhedsejere.

Konsekvenserne er nemme at mærke, for nu gør det rigtigt ondt. Vore penge er intet værd, og de horrible prisstigninger suger det sidste ud af os.

Og alt forklares med, at det er krigen mod Rusland, som er grunden til det hele. Alle skal tage en del af byrden, ligesom under pandemien. Men de rigeste og de virksomheder, som fik rekordstore overskud, slap pudsigt nok. Hjælpepakkerne blev finansieret af os selv.

Man bliver ikke rig på godhed

Nu er det de danske våbenfabrikanter, som nyder godt af krisen, og det kan ses på aktierne og deres afkast. Disse virksomheder, som producerer død og ødelæggelse, er noget, de danske lønmodtagere tager afstand fra, og derfor har vi lavet klausuler til pensionsselskaberne om, at vore penge ikke må investeres i sådanne ondskaber. Men det koster på bundlinjen.

Da man i midtfirserne under en konservativ regering accepterede, at vores pension blev til tvungen opsparing under overenskomsten, accepterede fagbevægelsen også, at vore penge skulle investeres på kapitalens præmisser.

Det betød, at folkepensionen blev udhulet, og de enorme milliarder bliver spillet op på børsen med risiko for tab. Og det er det, som sker nu.

Tab og vind med samme sind

Danskernes pensioner er i de seneste måneder blevet banket gule og blå i et omfang, der ikke er set magen til i mange år. Det viser tal fra Nationalbanken, skriver Finans. Bare fra april til juni er der tabt 320 milliarder kroner af danskernes pensionsformuer. Et fald på 7,9%. Under coronapandemien faldt pensionsformuerne med 5,4%. Det kaldes negativt pensionsafkast.

Dermed er vor pensions-formue samlet set faldet med 529 milliarder kroner i den første halvdel af året. Med udsigt til fortsat tårnhøj inflation, stigende renter og tiltagende risiko for recession tegner det selvsagt ikke specielt positivt på den kortere bane, udtaler Anne-Louise Lindkvist fra Sampension.

Imens sidder 64-årige Preben, som er på seniorpension på grund af en arbejdsskade, og fryser, fortæller han i 3Fbladet. En seniorpension på 19.400 kroner før skat, og et hus, der varmes op på gas, betyder, at de enorme ekstraregninger udhuler hans indtægt. Dette er konsekvensen af, at Danmark har nægtet at betale sin gasregning til Rusland i rubler. Udover varmeregningen er mad og dagligvarepriser også eksploderet.

Det koster også på miljøet

Man kan ikke give Putin skylden for alt.

Det var ikke ham, men socialdemokraterne Helle Thorning og Bjarne Corydon, der solgte DONG til den amerikanske pengetank Goldman Sachs. Det er regeringen, der har bestemt, at tysk kapital kan betale danske vindmøller for at stå stille. At olie og gas i Nordsøen ikke er statsejet, og at bl.a. solcelleenergi ikke er støttet ordentligt.

Der har været rigelig tid til grøn omstilling. Og det er et yderst rimeligt krav, at når vi bor i et til tider koldt og mørkt land, så er varme, lys og vand en menneskeret.

Nu omlægger flere firmaer deres energiforsyning fra dyr naturgas til diesel, bl.a. Danish Crown, Harboes bryggeri og Royal Unibrew.

Er det virkelig prisen, vi vil betale for at deltage i en krig? En krig, som kunne løses gennem diplomati, gennem FN. Er det uambitiøst og naivt at kræve af vore folkevalgte politikere? Nej – det er rettidig omhu. Det er at tage vare på og tage ansvar for menneskeheden og jorden.

Hvis vi havde indbetalt vor pension over skatten, solidarisk, så havde vi også undgået denne økonomiske ulighed og usikkerhed.

Stop spekulation. Alle fortjener en økonomisk tryg, værdig og varm alderdom.

RC