Grøn omstilling vil skabe arbejdspladser
Den grønne omstilling er ikke længere bare en mulighed; men en nødvendighed. Hvis der handles klogt, kan det sikre vækst og flere arbejdspladser i Danmark.
I dag kan alle se, at vi er nødt til at omlægge den fossile til mere vedvarende energi og nedbringe mængden af drivhusgasser. Der skal samtidig satses på grøn vækst, der sikrer en mere effektiv anvendelse af de knappe ressourcer, og så skal der skal spares på energiforbruget. Her har Danmark gode muligheder for at yde væsentlige bidrag og samtidig selv få store fordele.
Danmark ligger lunt i svinget
Danmark har en førerstilling, og det kan skabe flere arbejdspladser. På mange af de grønne områder som vind, fjernvarme, affald og vand har Danmark en førerstilling.
Omverdenen efterspørger den slags produkter, der er fremstillet af dygtige danske arbejdere. Det er årsagen til, at vores eksport af energiteknologi vokser hurtigere, end alt andet vi eksporterer.
Mange nye job
Regeringens mål om at reducere CO2-udledningen med 70 procent inden 2030 er ikke kun til gavn for klima og miljø, men kan også blive en løftestang for den danske arbejdsstyrke. Kloge hoveder ved Arbejderbevægelsens Erhvervsråd vurderer, at det vil skabe op til 380.000 jobs i løbet af 30 år, hvoraf 17.000 vil være permanente og resten midlertidige.
FH-formanden
Det er også værd at hæfte sig ved en udtalelse, som FH-formanden Lizette Risgaard kom med for nylig:
Nogle hævder, at coronakrisen betyder, at vi ikke har råd til investeringer i grøn omstilling. Men det er helt forkert. Vi skal netop investere os ud af krisen, og når det kommer til klima, skal vi genskabe et Danmark, der er endnu grønnere end det, vi kendte før coronaen.
Så her er det vigtigt at holde toppen i fagbevægelsen til ilden og forlange, at der bliver holdt fast i de løfter, de har givet medlemmerne, og fastholde det tryk, der skal til over for regering og Dansk Industri, når det drejer sig om at skabe flere danske arbejdspladser.
Peter Just