Grønland: Fisk, miljø og affald

Grønland rykkede nærmere til selvstændighed ved det nyligt afholdte valg. 

Grønlænderne ønsker, at fiskeriet udvikles i bæredygtig retning, og at bearbejdningsprocessen af fisken foretages i Grønland i stedet for i Danmark (Glyngøre). Det vil skabe arbejdspladser i Grønland og give Grønland selvbestemmelse over produktion og handel.

Grønland er, ligesom Færøerne, ikke medlem af EU. Grønland har aftaler med EU om fiskeri. Grønland afviste minedrift i Kvanefjeldet i Sydgrønland. Sporene skræmmer fra mange års svigt med hensyn til oprydning efter store forureninger fra militære aktiviteter og giftige affaldsdepoter. 

Forureningen – særligt den forurening, der er forårsaget af militær aktivitet – er USA og Danmark ansvarlige for, men de erkender ikke deres ansvar og forpligtigelse til at rydde op. Grønlænderne frygter at blive sat i samme situation, hvis udenlandske selskaber får grønt lys til at bryde sjældne jordarter og uran i Kvanefjeldet i Sydgrønland.

Grønland – en tikkende miljøkatastrofe

Danmark indgik hemmelige aftaler med USA under 2. Verdenskrig og tillod USA at bygge militære baser og militære installationer i Grønland – 32 i alt. 

I 1957 tillod den danske socialdemokratiske statsminister H.C. Hansen i al hemmelighed USA at flyve med atomvåben til Thule Air Base på trods af, at Danmark og Grønland er erklæret atomvåbenfri. 

I 1958 blev en stor militærbase Camp Century med atommissiler vendt mod Sovjetunionen bygget under indlandsisen et stykke fra Thule. Militærbasen blev lukket 1966. Atomreaktorerne blev fjernet, men en ukendt mængde spildevand og andre materialer blev efterladt. USA og Danmark nægter at have et ansvar. 

En international forskergruppe har påvist, at isens afsmeltning kan afdække radioaktivt affald ved Camp Century indenfor en periode på 75 år. 

USA har overfløjet Grønland med bombefly med atomvåben. I 1968 styrtede et amerikansk B 52 bombefly ned tæt på den amerikanske Thulebase. Der var 4 brintbomber ombord. En bombe blev ikke fundet igen. Menneskene, der ryddede op, blev syge. Grønland skrev under på at overtage ansvaret for oprydning efter disse voldsomme forureninger skabt af militæret. Udbuddet lød på 50 tons giftigt affald. Danmark betalte 40 mill. kr. 

Da oprydningen kom i gang, viste det sig, at der var 3.500 tons giftigt affald i stedet for 50 tons. Den danske regering ville ikke genforhandle. Samtidig viste det sig, at det ikke var blevet oplyst overfor Grønland, at der var et EU-diktat, hvori der stod, at giftigt affald ikke må sejles væk til deponering.

Dumpen

Der er store problemer i Grønlands håndtering af affald i øvrigt. Grønland kvæler sig selv i affald. Der er åbne lossepladser – kaldet dumpen – ved alle byer og bygder. Alt affald blandes sammen på dumpen – husholdningsaffald, olie, metalskrot, miljøfarligt affald og kemikalier. Det afbrændes ofte åbent. Når affaldet nedbrydes, løber forurenende stoffer sammen med vand fra regn og vandløb urenset ud i havet. Flere steder ligger dumpen ude i havet. 

Grønlands affaldssystem er en kopi af det danske affaldssystem med 15–20 års forsinkelse. I de store byer findes der forbrændingsanlæg, men de er utilstrækkelige i en sådan grad, at de burde nedlægges. Forbrændingen er så dårlig, at der skabes store mængder af dioxin, der er giftigt og kræftfremkaldende. Sortering af affald er vedtaget i det Grønlandske Landsting, men har endnu ikke den store udbredelse i praksis.

I Grønland importeres en stor del af maden og transporteres med skib fra Danmark. I princippet kommer næsten alt affald i Grønland fra import, og der findes derfor meget ledig transportkapacitet for returgods. Resten af affaldet kunne afskaffes gennem sortering og genanvendelse, der ville skabe arbejdspladser. 

Store opgaver og udfordringer ligger foran den grønlandske befolkning og deres politikere på vejen til selvstændighed med arbejde og velfærd.

HN