Handelskrig

Økonomi

af Bo Møller

En handelskrig mellem USA og Kina er i gang. Først og fremmest drejer det sig om USA’s økonomi, der ikke ser for godt ud. Ganske vist vokser produktionen, men det er i høj grad for lånte penge. USA er verdens største økonomi efterfulgt af Kina. Og netop Kina ejer for 7.500 milliarder kr. amerikanske statsobligationer, og hertil kommer de øvrige kinesiske investeringer i USA. I en blanding af frygt for at det skal gå økonomisk galt for USA og en styrket stormagtsdrøm, har den utilregnelige præsident Trump så startet en handelskrig mod Kina. 

Tolden sættes op og op

Den igangværende handelskrig udløstes af USA, der på én gang satte importtolden på en lang række kinesiske varer op. Kineserne slog igen og hævede deres importtold på en mængde amerikanske varer, og sådan er det så fortsat. Ideen med den amerikanske importtold er, at så bliver kinesiske varer dyrere for de amerikanske forbrugere (fx er en kinesisk vaskemaskine steget med 600 kr.), og Trumps håb er så, at USA vil importere færre kinesiske varer.

Det ville ramme den kinesiske økonomi – eller nærmere de kinesiske virksomhedsejere, der står for størstedelen af eksporten. Det, som Trump ikke helt har haft med i sit regnestykke, er, at de højere priser på importerede kinesiske varer rammer de amerikanske forbrugere. Samtidig har Trump nok ikke tænkt på, at de kinesiske virksomheder kunne vælge at betale tolden selv, så de kunne fortsætte deres store eksport til USA om end med en noget lavere profit, end de normalt scorer. 

Nødret!

Det er store penge, det drejer sig om, men da den kinesiske eksport til USA er stort set lige så stor som den amerikanske eksport til Kina, så er det svært sat se, hvem der kan vinde en handelskrig. Derfor har Trump så netop taget et nyt våben i brug: Han har erklæret USA i en form for nødretssituation – og det giver ham ganske særlige og helt udemokratiske beføjelser. Formålet er at forbyde handel med det kinesiske kæmpefirma Huawei, der sælger mobiltelefoner og mobilnetværk og meget andet overalt og altså også i USA.

Det sker under dække af en påstand om, at Huawei vil kunne udnytte sin eksport til USA til at installere diverse aflytningsudstyr og andet skadeligt isenkram. Det er dog aldrig bevist, at Huawei har foretaget den slags handlinger, mens det til overflod er bevist, at USA ikke mindst via NSA – en af USA’s mange efterretningstjenester – har aflyttet statsledere og mange andre i store dele af verden.

Kinas rolle

Kina erklærer sig som et socialistisk land, samtidig med at det kommunistiske statsbærende parti fører en politik med en markant åbning for private firmaer. Et forsøg, der giver anledning til stor bekymring. Men på trods heraf er der ikke tvivl om, at den kinesiske regering og dens ledere er mere afbalancerede og kløgtige end galningen i USA. Så der er håb om, at handelskrigen ikke vil føre til en varm krig på trods af USA’s ønske om at dominere hele verden. Men hvornår og hvordan handelskrigen vil ende, og om den udløser en større global økonomisk krise, ved ingen.

Handelskrig eller frihandel?

Alternativet til en handelskrig er ikke frihandel. Som Marx i sin tid sagde, så betyder frihandel ikke ’FRIHED for alle individer. Det betyder FRIHED for kapitalen til at undertrykke arbejderne!’ Danmark er stadig medlem af et EU, der bestemt ikke arbejder ud fra frihandelens principper. EU bygger toldmure op over for lande uden for EU og giver milliardstøtte til landbruget, som gør det næsten umuligt for bønder i fattigere lande at få solgt varer i EU. Alternativet er ikke frihandel, men statskontrolleret udenrigshandel til gavn for samfundet og ikke for kapitalen, hvilket kun kan lade sig gøre under socialismen!