Her lades alt håb ude

Af John Poulsen

Over porten til Auschwitz kunne der retteligt have stået, som ved indgangen til Dantes helvede: Her lades alt håb ude. Ikke blot håb, men også muligheden for bare den form for sammenhold, som findes blandt nogle flokdyr. Ved at fornedre og skræmme fangerne blev hver enkelt gjort til en ensom ulv, som i kampen for overlevelse måtte suspendere enhver form for moral. Den systematiske, ondsindede behandling var ubegribelig, fordi den lå uden for almindelig logik, men den var vel gennemtænkt: Fangerne skulle gøres til dyr. Om sine oplevelser i dette virkelighedens helvede skrev Primo Levi (1919-1987) i 1947 bogen Hvis dette er et menneske.

Den unge Levi sluttede sig i 1943 til en partisangruppe i Norditalien, men blev kort efter arresteret. Som jøde blev han efterfølgende deporteret til Auschwitz, hvor det lykkedes ham at overleve, dels ved held og kløgt, men også fordi han var uddannet kemiker og kunne bruges på et nærliggende laboratorium, hvor IG Farbenindustrie forsøgte at fremstille syntetisk gummi.

Uden patos og endog med lidt humor fortæller han om hverdagen i lejren, om medfangerne, bødlerne, sulten, kulden, sliddet og håbløsheden. Der findes ingen fortid eller fremtid, det handler kun om at overleve fra dag til dag. Men mærkværdigvis er der ind i mellem lyse øjeblikke, ikke hvad vi ville regne for sådanne, men som var det ud fra de givne forhold. Det kan bare være, at blæsten har lagt sig, at man har fået tiltusket sig et ekstra stykke brød, eller, mirakel, at der opstår kammeratskab med en medfange.

Denne barske fortælling kan nu opleves som teaterstykke. Ikke teater i vanlig forstand med kulisser for illusionens skyld og skuespillere, der gestalter nogle roller, men derimod et næsten tomt scenerum, kun med en plastikstol og en træpalle og en spinkel mand, der fortæller stående på pallen, og som ind i mellem hviler sig et øjeblik på stolen, mens publikum hviler nerverne til akkompagnement af en Sjostakovitjs-klaverkoncert.

Manden på scenen er Jens Albinus, der har udvalgt passager af Levis bog og fortæller dem ordret. Det hele varer kun lidt over en time, men sætter sig for lang tid. Dette vidnesbyrd om mennesker, der bliver umenneskeliggjort af et satanisk system, både ofre og bødler, gør et dybt indtryk, ikke mindst på grund af Albinus’ stærke og indlevede genfortælling.

Man kan så mene, at det, der foregik dengang, er fortid, men som Levi selv har sagt: ”Det skete, derfor kan det ske igen”. Og selv om det ikke er det samme, så ligner det, når flygtninge bliver frataget deres smykker og penge ved grænsen, og muslimer udråbes til laverestående væsener end os med ”kristne værdier”. Det samme gælder nyliberalismens forsøg på at opløse klassebegrebet ved at indpode ideer om, at enhver er sin egen lykkes smed, man må deltage i den indbyrdes konkurrence, og de, der ikke kan være med, må falde af vognen. Splittelse svækker modstand, det vidste de dengang, og det ved man i dag.

Hvis dette er et menneske. Husets Teater. 1. maj til 15. maj