Hjælp Palæstina
70 års besættelse og etnisk udrensning
Af Elin Søborg
Den 5. maj markerer 70-året for den palæstinensiske katastrofe, Nakba, hvor næsten en million af Palæstinas arabiske beboere blev jaget fra deres hjem af jødiske terroristbander med støtte fra den zionistiske gruppe, der havde forberedt oprettelsen af staten Israel, og det meste af den verden, der i FN havde vedtaget at give jøderne et hjemland på arabisk jord.
I løbet af de næste 20 år voksede palæstinensernes katastrofe gennem den ene krig efter den anden, provokeret af Israel for at udvide sit territorium, rydde landet for arabere og i den sidste ende opfylde det erklærede zionistiske mål: en jødisk stat fra Middelhavet til Eufrat og Tigris. Dette kan kun opnås gennem en hårdhændet etnisk udrensning, som da også planlagdes grundigt allerede før oprettelsen af Israel og klaredes først med væbnede jødiske terrorgrupper, hvor Menachim Begin faktisk var leder af en af de største, og senere med statens militær.
Besættelsesmagtens terror
Nu er terroren overtaget dels af besættelsesmagtens militær og dels af bevæbnede rabiate grupper, der med den israelske stats tilladelse har oprettet bosættelser i de besatte områder, i strid med international ret men i realiteten sanktioneret af verdenssamfundet med USA og dets venner i spidsen.
Siden besættelsen af Østjerusalem, Vestbredden og Gaza-striben i 1967 er den etniske udrensning stærkt systematiseret med tvangsforflytninger, konfiskeringer af land og vandressourcer, nedrivninger af boliger, fratagelse af borgerrettigheder og ikke mindst voldsomme fængslinger af og drab på alle, der protesterer mod overgrebene. Man prøver med alle midler at tømme attraktive områder som Østjerusalem for den arabiske befolkning.
Men indimellem forsøger de besatte at bide fra sig og gøre omverdenen opmærksom på, at de eksisterer. Der har været to store oprør, intifadaer, med enorme antal døde, sårede og fængslede palæstinensere, og vi er for øjeblikket vidne til stærke protester fra store dele af den befolkning, der lever indelukket og sammenklemt i det store, indhegnede fængsel, der hedder Gaza, hvor man endnu ikke har kunnet genopbygge det, der blev smadret under Israels jævnlige væbnede overfald med tæppebombninger af infrastruktur, hospitaler, skoler, boligområder og befolkning, også med forbudte kemiske stoffer som fosfor.
Hvor er Verdenssamfundet?
Store ubevæbnede menneskeskarer marcherer dagligt mod hegnet i protest mod indespærringen og for at markere 70-året for katastrofen. Som sædvanligt slår det israelske militær hårdt ned på protesterne, og den første dag rapporteredes der da også om over 40 dræbte og mange hundrede sårede. Det medførte igen som sædvanligt en hastebehandling i FN’s sikkerhedsråd, hvor USA nedlagde veto mod nogen form for kritik af Israel. Så endnu en gang slipper Israel godt fra en massakre på en ubevæbnet civilbefolkning. Og endnu en gang mister verden interessen for, hvad der foregår i det område, der er kimen til og efterhånden er blevet symbolet på konflikterne i Mellemøsten. Selvom protesterne og drabene fortsætter, har medierne totalt mistet interessen for dem. Palæstinenserne er igen ladt i stikken, mens Israel får opbakning til sin etniske udrensning, apartheid- og voldspolitik mod det folk, hvis land det besatte for over 50 år siden.
Boykot Israel
Det er nødvendigt, at alle retsindige mennesker stiller op og protesterer mod denne lange uret, at vi tvinger vore medier og politikere til at reagere på, analysere og fordømme Israels forbrydelser mod menneskeheden. Israel skal boykottes økonomisk, politisk, intellektuelt, kulturelt og sportsligt. Verden er nødt til at gøre, som man gjorde med Sydafrika for at få apartheid væk der. Det er på tide at fjerne apartheid i Palæstina også. Støt palæstinensernes protester i forbindelse med Nakba, deltag i boykotten af Israel, der især sætter fokus på varer fra og investeringer i bosættelserne, og kræv opmærksomhed på forbrydelserne.