Skip to content

Hjemmehjælp under pres

Af Lilli Rodeck

[KOMMUNIST nr. 3-2024] Statsministeren var stolt, da hun drak kaffe på et plejehjem, mens hun fortalte om de ændringer, der vil komme om 2 1/2 år.

Problemet med TV-klippet var, at det nu er så svært at komme på plejehjem, at de “heldige” borgere er så svage, at de dels ikke vil leve længe nok til at se ændringerne og dels er for demente til at forstå, hvad det handler om.

Den skemalagte hjælp, mennesker får, er kun til personlig pleje (bad), hvilket i mange kommuner kun er en gang om ugen. Der er sat 15 til 20 minutter af til at sikre, at borgeren er blevet ren. Dernæst kan man få hjælp til rengøring og skift af sengetøj. Det må ikke vare mere end tre kvarter. Også her er der blevet sparet voldsomt, så man kun kan få rengøring hver tredje uge. Der tages ikke hensyn til, om borgeren er ensom. Man tager det for givet, at pårørende træder til og hjælper den ældre borger.

Regeringens ide er at frisætte hjælpen, så man kan vælge at spille kort i stedet for at få bad. Man skal også have mulighed for at vælge rengøring fra og så gå på indkøb eller andet. Man vil også importere hjælpere fra bl.a. Indien. Men her glemmer man, at mange ældre hører dårligt, så det vil være årsag til frustration. Men hvad sker der, når den fremmedsprogede skal hjælpe en ældre dement borger i bad eller i tøjet.

Ældreudspillet

Regeringens ældreudspil ­bygger på manglende viden om, hvad der sker i kommunerne. Hvis den stramme tidskontrol skal opblødes, og hjemmehjælpen skal tage mere hensyn til de ældre, vil mange kommuner bede om lov til at hæve skatten, da kommunerne i forvejen har en meget stram økonomi. Ved at bruge regneark, som bruges i dag, er det nemmere at få styr på pengene.

Og forslaget om plejehjem vil skabe et a-hold, b-hold og et c-hold. Privatisering lyder smart, da mange fejlagtigt tror, at private firmaer kan levere samme vare for færre penge. Men se til Sverige, hvor man har mange eksempler på omsorgssvigt på de privatiserede plejehjem, hvor de firmaer, der fik retten til at drive plejehjem, har måttet erkende, at man ikke kunne drive plejehjem billigere end det offentlige. Her i Danmark vil de private plejehjem henvende sig til ældre, som har råd til at betale, og de vil kunne indskrive sig tidligere.

De minimumskrav, der før har været efterlyst, er aldrig rigtigt blevet til noget. Tværtimod indrettes ældreplejen efter økonomien. Og med flere ældre på vej, kan man kun frygte fremtiden.

Back To Top

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk