Højaktuel portrætfilm

Af Margit Andersen

Ved sin død efterlod den sorte amerikanske forfatter James Baldwin (1924–1987) sig et påbegyndt manuskript, der skulle fortælle om hans venner og borgerretsforkæmperne Medgar Evers, Malcolm X og Martin Luther King. De var alle tre sorte, men kæmpede på hver deres slagmark og på hver deres måde, men med samme personligt sørgelige resultat. De blev myrdet i henholdsvis 1963, 1965 og 1968.

Titlen var klar, Remember This House, men manuskriptet var kun blevet til 30 sider. Det syntes forlaget var for lidt i betragtning af de 200.000 dollars, det havde udbetalt i forskud, men retten afviste kravet om tilbagebetaling.

Det skulle vise sig, at de 30 sider var så indholdsrige, at de kunne give instruktøren Raoul Peck stof til, sammen med andet materiale fra familien Baldwins arkiv, at lave filmen I Am Not Your Negro. En højaktuel portrætfilm om en stor forfatter og om raceproblemerne i USA, hvori det filmen igennem er Baldwin, der har ordet.

Udover det påbegyndte manuskript læses der op af hans essays, der viser eksempler på hans skarpe analyser af Hollywoods syn på deres sorte medborgere, og mange klip, hvor Baldwin i forskellig sammenhæng udtaler sig, bl.a. i et en time langt Dick Cavett-show med forfatteren som hovedperson. Hvor der læses op af dennes værker, er det Samuel L. Jackson, der gør det så fint, at man glemmer, at det ikke er Baldwin selv, der taler. Udover arkivfilmene bringes ind imellem klip fra nutiden, som viser, at raceproblemet så langt fra er løst.

Hvordan det bør ske, og hvori problemet ligger, har de tre borgerretsforkæmpere forskellige holdninger til, og Baldwin har sin.

I den ufuldstændige bogs titel, Remember This House, er huset USA. For Baldwin er hans land som et hus, hvor han er født og opvokset, men uønsket. De hvide er aldrig kommet ud over at betragte de sorte som ikke ligeværdige mennesker, selv ikke de, der tror, at de er det.

Som da Robert Kennedy udtaler, at om 40 år vil en neger måske kunne blive præsident. Det skal være en positiv og optimistisk profeti, men Baldwins bemærkning hertil lyder: ”Hvorfor skulle det tage 400 år?” Så længe de hvide ser Baldwin som en sort mand og ikke som et medmenneske, en medborger på lige fod, vil konflikten bestå fra begge sider. Det drejer sig om identitet og holdninger.

Raoul Peck, der selv er sort og fra Haiti, og for hvem Baldwins bøger har haft stor betydning, var 10 år om at kunne gå i gang med filmen, da alle de selskaber, han henvendte sig til, syntes, at den var for ensidig og krævede, at begge sider skulle komme til orde.

Først derefter lykkedes det ham med egen kapital og deltagelse af det franske fjernsynsselskab ARTE at få den lavet. Peck lader i filmen Baldwin have ordet, men har selv udtalt, at hans holdning til raceproblemet er, at det i bund og grund er et klasseproblem.

Ud fra det udsagn er der grund til at se frem til Pecks nyeste film, der handler om den unge Karl Marx.

I am not your Negro.
En film af Raoul Peck