Skip to content

Hul i hovedet lov

I finanslovsforligets hast vedtog parterne en lov, der strider mod en anden lov

DF gjorde et stort nummer ud af, at de med finanslovsforliget havde fået stoppet satspuljen, der bestod af en del af de penge, pensionister og andre, der får overførselsindkomst, får reguleret pension, dagpenge og lignende med. Reguleringen foregår fremover med hele beløbet.

Imidlertid er forligskumpanerne enige om, at mennesker, der er havnet på kontanthjælp af de mange forskellige grunde, der findes, skal have mindst muligt. Derfor det store dyr i åbenbaringen om, at det manglende reguleringsbeløb skulle placeres som en tvungen pensionsopsparing for de formastelige.

Glemt tidligere uretfærdighed

Men der havde både regeringen og deres støtteparti sovet i timen. De har nemlig selv indført en lov om, at personer på kontanthjælp er tvunget til at hæve deres pensionsopsparing før tid for at være berettiget til kontanthjælp. Det er i øvrigt en dyr sag, da beskatningen af pensions-opsparingen er dyrere, når den hæves før pensionstid, nemlig en strafsats på 60%.

Afskaf modregning

Både pensionskassernes brancheorganisation, Forsikring & Pension og 3F har protesteret mod dette diskriminerende lovsjusk, hvor, som de siger, den ene hånd modarbejder den anden. Forsikring og Pension oplyser, at der allerede hæves ca. 60 millioner kroner om året af pensionsmidler før pensionstid. 

3F mener, at det mest rimelige vil være helt at afskaffe bestemmelsen om, at kontanthjælpsmodtagere tvinges til at bruge deres pensionsopsparing i utide. For en dels vedkommende skal man huske, at kontanthjælpsmodtagere ofte er mennesker med mange år på arbejdsmarkedet, der er faldet for den forkortede arbejdsløshedsdagpenge- eller sygedagpengeret.

-bfc

Back To Top

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk