»Humanitær intervention«
Folk i Venezuela frygter, at landet kan få ”humanitær intervention” fra USA, når der nu planlægges internationale militærmanøvrer samtidigt med præsidentvalget
Krigsmagere trommer højt for militær intervention i Venezuela. Ifølge El Nuevo Herald, Miami, Florida, har tilhængere af aggression mod det sydamerikanske land sendt 500 breve til den amerikanske kongres. De kræver indsættelse af tropper: ”Venezuelanerne skal have hjælp til at fjerne de folk, som har bortført landet”, hævder Ernesto Ackerman i Miami-avisen. Han leder ”Independent Venezuelan American Citizens”, som beder begge kamre i den amerikanske kongres om at gå i aktion ”for at forsvare USA’s nationale sikkerhedsinteresser mod truslerne fra Nicolás Maduros regime overfor den vestlige halvkugle”.
Militærmanøvrer ved grænsen
Forberedelser til ”humanitær intervention” er i fuld gang. Ifølge forsvarsdepartementet i Peru afholdes der militær-manøvrer 16.–27. april i Guatemala, ledet af staben i USA’s ”sydkommando”, ”Southcom”. Sammenfaldet i tid for øvelsen og præsidentvalget i Venezuela er ”ikke tilfældigt”, ifølge Celag, et latinamerikansk center for strategiske geopolitiske studier. I en analyse viser forskningsinstituttet en voksende militær tilstedeværelse i Latinamerika. Samtidig ser vi oprustning af højreregimer i regionen og flere militærmanøvrer mod Venezuelas grænser. Målet er ifølge Celag at fremtvinge en ”regimeændring i Venezuela, om nødvendigt gennem en militær intervention”.
US-Army i Amazonas
Analysen fra marts i år hedder ”Militærenheder i Latinamerika, våben, uddannelse og omringning af Venezuela”. Den henviser til et møde i januar 2018, hvor ”415 ansatte i US Air Force mødtes til rådslagning i Panama. Specialstyrker stationeres der frem til medio 2018. De skal ”beskytte kanalzonen og bidrage humanitært i et land, hvor stabiliteten trues”. Af rapporten fremgår det, at ”sømilitære chefer i Colombia, Mexico og USA underskrev en aftale om fælles beskyttelse af havruter i den Mexicanske Golf og det Caribiske Hav”. Marinemødet blev afholdt i Miami, USA.
I slutningen af november 2017 blev 1-uges manøvren ”Amazonlog 17” afholdt i området mellem Brasilien, Peru og Colombia, kaldet ”Tres Fronteras”. Oveni styrker fra de tre lande deltog for første gang også US-Army i en militærøvelse i Amazonas. Officielt hedder det, at ”øvelsen skulle kontrollere illegal immigration, øve humanitære hjælpeforanstaltninger og øge indsatsen mod narkotikahandel og miljøødelæggelse”.
Lindberg Farias, oppositionsleder i Brasiliens senat for PT, Arbejderpartiet, frygter derimod, at det drejer sig om at involvere Brasiliens militær i USA’s strategi. Mistanken er velbegrundet. Efter den amerikanske udenrigsminister Rex Tillerson’s sidste Latinamerikarejse i februar 2018 øger Colombia og Brasilien tilstedeværelsen af tropper på grænsen til Venezuela.
Vil inddrage flere lande i regionen
Analytikeren Elsa Bruzzone i Argentinas demokraticenter, Cemida, Buenos Aires, advarede i november 2017 på portalen Contexta om, at disse aktiviteter, ledet af USA’s syd-kommando ”Southcom”, ville føre til invasion i Venezuela af en fælles latinamerikansk militærstyrke.
Hun underbygger det således: Kurt W. Tidd, chef for Southcom, erklærede under manøvren ”Tradewinds 2017”, 30 km udenfor Venezuelas kyst i juni 2017: ”Mere humanitær krise i Venezuela kan eventuelt gøre et regionalt svar nødvendigt”.
Som hånd i handske passer øvelsen i Guatemala til at koordinere en katastrofeindsats, aktion mod narkohandel og en ”humanitær intervention”.
– mhl