Skip to content

Hvad er det der sker i Israel?

[KOMMUNIST nr. 4-2023]  Det er tilsyneladende endelig gået op for israelerne, hvad det er, de har stemt ind i Knesset ved det sidste valg.

Og egentlig er det lidt sent, for Ben-Gvirs lille ultra-højre parti, der blev fordoblet ved valget og er det næststørste i Netanyahus regeringskoalition, gik netop til valg på blandt andet den stækning af den israelske ­højesterets indflydelse, der nu strides om.

israel-flagDe hundredtusinder af demonstranter har helt ret i, at forslaget er en alvorlig knægtelse af demokratiet, da Israel ikke har nogen grundlov, der sikrer minimumsrettigheder. Til gengæld har Højesteret haft mulighed for at underkende love fra Knesset, der strider mod grundlæggende ret, og det er denne, der nu forsøges fjernet.

Det vil samtidig betyde, at det alene er Knesset, hvor regeringen har et spinkelt flertal, der skal tage stilling til udfaldet af de retssager, der for nuværende føres mod tre medlemmer af regeringen herunder korruptionssagen mod Netanyahu.

Og mens alt dette står på og beskæftiger den internationale presse, gennemfører de israelske myndigheder en række angreb rundt om i de besatte områder. I Jenin på Vestbredden har der været aktioner mod ”terrorister” og deres familier med udsættelser, nedrivninger af huse og drab, raketangreb i Gaza, israelske bombeangreb på Damaskus og ophævelse af en lov fra 2005, der forbyder bosættelse i fire nordlige regioner på Vestbredden.

Men som sædvanligt er dette ikke rigtigt nået frem til mediernes redaktioner, eller også er det bare mere interessant, at israelerne nu som blandt andet englænderne, tyskerne, franskmændene og danskerne går på gaden mod regeringer med spinkle flertal for en politik, der truer velfærden og udhuler demokratiet.

ESø

Back To Top

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk