Hvad koster et barns fremtid?
Jo rigere man er, jo lettere er det at få penge fra det offentlige
Af Lilli Rodeck
Når et barn fødes, er det en masse muligheder, som kigger op med et blik fyldt med nysgerrighed. Og i et samfund som det danske skulle dette nyfødte barn have alle muligheder for at få et liv, hvor uddannelse er et spørgsmål om evner og lyst. Dette nyfødte barn skulle også have en opvækst fyldt med sund mad og kultur.
For Danmark er et lige og rigt land.
Rockwool Fonden har sammen med Center for Alternativ Samfundsanalyse fundet frem til, at et barn i 2016 kostede 3.200 kr. om måneden + udgifter til daginstitution.
Men det bliver hurtigt klart, at mennesker på overførselsindkomst ikke har så mange penge, at der samtidig bliver råd til sund mad, tøj og kulturoplevelser. Deres børn får en opvækst i fattigdom.
Et barn koster i snit 1,36 mill. inden det fylder 18 år
Og kigger vi på hele opvæksten fra 0 til 18 år koster det som minimum 700.000 kr. For gennemsnittet er beløbet dobbelt så stort – 1,36 mill. kr.
Det er tydeligt at se, at vi lever i en illusion om lighed. De børn, som uforskyldt trækker en nitte, kan se frem til et liv med mangel på selv de mest nødvendige ting. Deres chance i uddannelsessystemet er ringe. Mange ender med et voksenliv i samme fattigdom som forældrene.
De fattige forældre bliver forfulgt
Da vi har skiftende regeringer, som mener, at fattigdom er selvforskyldt, er deres kur pisk og tvang. Folk på overførselsindkomst lever et liv kontrolleret af skiftende stramninger. Deres liv bliver undersøgt, så de ikke kan få én krone mere, end de er berettiget til.
Men ser man på dem, som har haft et rigt og godt liv, og som voksne lever blandt de øverste 10%, så bliver de ikke udsat for den rigide behandling, som samfundets fattigste oplever. Her i corona-tiden ser vi svindel med ydelser, som gives uden en kontrol før udbetalingen. Vi så det samme med udbytteskatten. Her blev Danmark berøvet for milliarder af kroner.
Man kan da udlede, at jo rigere man er, jo lettere er det at få penge fra det offentlige. Vort system bygger ellers på, at de bredeste skuldre skal bære de tungeste byrder. Men gennem årene har skiftende regeringer lavet et skift, så det er de fattigste, som har de bredeste skuldre. År efter år har vi været vidne til en udhuling af overførselsindkomsterne, så der for mange ikke vil være de 3.200 kr. til at sikre et barns opvækst.
Mad, kultur og uddannelse er en menneskeret
Vi i KPiD kræver, at børn skal have samme opvækst, så sund mad, kultur og uddannelse er en menneskeret.
Det er ikke sundt for et samfund, hvis der bliver for stor forskel på de rigeste og de fattigste. Allerede nu er vor samfundstops børn ikke mere i folkeskolen. Og selv mange af middelklassens børn går i privatskole.
Det betyder, at folkeskolen ikke mere rummer et fint gennemsnit af samfundets børn, men kun dem, som ikke har råd til at kunne fravælge folkeskolen. De børn, som kommer fra fattige hjem, har ofte forældre, som ikke har overskud til det samarbejde, der kunne være med til at bryde den sociale arv.
Vort samfund kan ikke være bekendt at lade børn betale for samfundets ulighed, som de gør i dag.