Hvad så Skat?
Økonomi
af Bo Møller
Den tidligere transportminister blev som bekendt afsat. Årsagen var, at han havde holdt væsentlige oplysninger skjult for folketingets partier. Nu har statsministeren så gennemført en rokade, hvor Morten Bødskov har forladt skatteministeriet til fordel for Jeppe Bruus Christensen. Det er en stor fordel for Bødskov, da han havde en sag, der minder meget om den tidligere trafikministers, hængende over hovedet.
Bødskov og hybridbilerne
Bødskov har overfor folketinget fortiet, at de såkaldte hybridbiler udleder meget mere CO2, end forudsat ved vedtagelsen af den lavere ejerafgift for disse biler. Bilerne er slet ikke så grønne, som Bødskov har fortalt. Hybridbilerne får en skatterabat på i gennemsnit 108.700 kroner pr. bil, men har på ingen måde ’fortjent’ det. Udenlandske undersøgelser har påvist det flere gange, og senest har en dansk undersøgelse i november 2021 vist det samme. Ejerne af hybridbilerne kører ikke på den måde, som man skal for at give den mindste CO2-udledning. I praksis benytter bilkøberne i stort omfang næsten ikke bilens elmotor, men fortsætter med benzinmotoren. Den skatteaftale, der giver hybridbilerne en lavere afgift, har kostet statskassen omkring 4,2 milliarder kr. sidste år. Enhedslisten, DF og de Radikale har krævet en genforhandling af afgiftsaftalen, men denne møgsag slap Bødskov altså fra, så Jeppe Bruus hænger på den! Jeppe har dog vist sin gode vilje ved allerede nu at indkalde til møde om en justering af aftalen om skattenedsættelsen til hybridbilerne.
Andre møgsager venter skatteministeren:
- Udbytteskattesagen, hvor der er svindlet for mange milliarder kr., er ikke løst endnu, og rigtigt mange milliarder mangler stadig i kassen. De egentligt skyldige, bortset fra svindlerne, er de skatteministre, der i tidens løb har fyret så meget personale i Skat, at det har været umuligt at kontrollere udbetalingerne.
- Det nye ejendomsvurderingssystem er ikke endelig lanceret endnu, og det vides ikke, hvor præcist det vil vise sig at være. Men der er ingen tvivl om, at der stadig vil være masser af mangler ved vurderingerne. For at undgå for mange klagesager har man så besluttet, at der ikke skal betales ejendomsskat af den fulde vurderingssum, men kun af et reduceret beløb, idet man fratrækker hele 20 pct. Der kommer færre klager, men de offentlige kasser vil miste skatteindtægter.
- Hele skattesystemets IT-understøttelse er i høj grad nødlidende. Mange af de edb-programmer, der anvendes, er etableret helt tilbage omkring 1970. Siden er der sket en helt uigennemsigtig knopskydning, og hvert år kommer nye rettelser til på grund af ændringer i skattelovgivningen. Et ekstra problem er, at en stor del af koden i de anvendte programmer er skrevet i et edb-sprog, som er dybt forældet, og som kun meget få i dag behersker. Så rigtigt mange af systemerne skal fuldstændigt skrives om, og det bliver rasende dyrt og vil ikke kunne ske, uden at nye fejl vil optræde.
- Nye CO2-afgifter og en omlægning af de eksisterende energiafgifter er nødvendige i forhold til klimaet, men det vil blive en meget stor sag. Meget tyder på, at regeringen ikke tør tage opgøret med magtfulde private virksomheder, bolig- og bilejere og især ikke med landbruget.
En ny skattepolitik
Ud over de mere praktiske og tekniske spørgsmål er der de mere politiske. Skattesystemet har i mange år flyttet rundt på tingene, så de mere velstående og især virksomhederne slipper billigere i skat, mens de med mere almindelige eller lave indkomster bliver beskattet hårdere. Uligheden er vokset. Boligejerne er blevet forgyldt af store skattefri værdistigninger, mens lejerne har oplevet stigende huslejer. Selskabsskatten er sat kraftigt ned. På trods af at skat faktisk er et nationalt anliggende i henhold til EU-traktaterne, prøver EU på forskellig måde at fifle med tingene, så EU kan blive medbestemmende også over det danske skattesystem.
En helt ny skattepolitik er nødvendig!