Hvem bestemmer?

Økonomi

af Bo Møller

Ifølge den danske grundlov er der ingen magt ved siden af eller over folketinget. Det lyder fint, men er desværre for godt til at være sandt! Det danske folkestyres magt har altid været ganske begrænset, og den svinder stadig ind.

Folketinget vedtager lovene i Danmark, men en meget stor del er på forhånd dikteret af Bruxelles.

Det danske folketing får lov til at udforme den præcise lovtekst, men indholdet er alt for tit bestemt sydfra. Særlig alvorligt er det, at den danske finanslov, der bestemmer, hvor mange penge det offentlige må bruge, og hvad de skal bruges til, ikke er et dansk anliggende. Før en finanslov bliver fremsat i folketinget, skal den først en tur forbi eurokraterne i Bruxelles, der så kan sige ja eller nej til indholdet. Det har før ramt Danmark, og nu er det Italien, der mærker EU’s overmagt.

Selv EU bestemmer ikke alt

Men heller ikke EU bestemmer alt. Den egentlige økonomiske og dermed politiske magt findes et helt andet sted. Under kapitalismen er det de store monopoler, der sidder på den endelige magt. Det er en sammensmeltning af industri- og andre virksomheder med bank- og anden finansvirksomhed. Især Lenin beskrev i detaljer, hvorledes dette foregår.

Disse monopoler bestemmer i sidste ende, hvor mange penge det offentlige skal have til rådighed. De bestemmer, hvor stor arbejdsløsheden skal være. De fastlægger lønningerne i det omfang, fagbevægelsen ikke kan give tilstrækkeligt modspil. De bestemmer, om der skal produceres miljøforsvarligt, eller om miljøsvineriet skal fortsætte. Om der skal køre benzin- eller el-biler rundt i Danmark, afgøres hovedsagelig af de magtfulde bilfabrikanter.

Storkapitalens diskrete magt

Disse, de egentlige magthavere, foretrækker at udøve deres magt i det skjulte. Ind mellem går det dog galt, når storkapitalen bliver for grådig. Så ser vi skandaler som svindelen med udbytteskatten. Vi får afsløring af Panama-papirerne, der dokumenterer, at det er virksomhederne selv, der bestemmer, hvor meget de ønsker at betale i skat.

Da Danske Banks hvidvaskning af milliarder af rubler blev afsløret, så var det ikke det danske Finanstilsyn, der kunne skifte ud i bankens betændte ledelse. Det var først, da hovedejeren af banken – AP Møller Mærsk – indså, at nu havde Danske Bank fået sat rigeligt meget prestige og dele af koncernens formue over styr, at direktør og bestyrelsesformand blev afsat. Siden er det kommet frem, at kun ét dansk pengeinstitut ud af omkring 100 er sluppet gennem Finanstilsynets ellers ret lemfældige kontrol af overholdelsen af hvidvaskreglerne.

Løsningen

Det er de store internationale monopoler, der er skyld i, at en stor del af verdens befolkning lever omkring sultegrænsen, for så er der billige råvarer at hente for storkapitalisterne. Det er langt hen ad vejen de store monopoler – især olie-, råvare- og militærindustrien – der bestemmer, hvor og mod hvem de kapitalistisk styrede stater skal gå i krig.

Det er storkapitalen, der profiterer på, at arbejdskraften i EU kan bevæge sig frit, og at vi kan importere billig underbetalt arbejdskraft fra udlandet.

Man kunne blive ved med at remse op, hvor det er storkapi-talen, der faktisk bestemmer også over det danske folketing. Men skal det manglende demokrati i Danmark erstattes af et reelt folkestyre, så er det ikke kun en ændring af grundloven og en udtræden af EU, der er nødvendig. Hertil kræves en kamp for folkemagt mod pengemagt, et opgør med finanskapitalens tyranni.