Hvem skal sidst?

Af Lilli Rodeck

[KOMMUNIST nr. 10 2022]  I løbet af de sidste 25 år er mere end 80% af de ansatte i den private sektor blevet udstyret med en privat sundhedsforsikring. Det svarer til mere end 2,3 millioner mennesker og er lidt under halvdelen af den danske befolkning.

Arbejdsgiverne, som betaler forsikringerne, har en forventning om, at syge ansatte kommer først i behandlingskøen. Det har skabt en rivende udvikling inden for privathospitaler.

Men Danmark har kun ét bestemt antal læger og sygeplejersker, som for de flestes vedkommende arbejder i det offentlige sundhedssystem. Det betyder, for lægernes vedkommende, at mange arbejder begge steder, hvorimod flere og flere sygeplejersker vælger kun at arbejde i det private sundhedssystem.

Selvom der er flere behandlingstilbud i det private, må mange af de forsikrede behandles i det offentlige.

I de sidste mange år er sundhedssystemet blevet udsultet, fordi meget medicin til at behandle alvorlige sygdomme med er blevet meget dyr. Ja, nogle præparater må det danske sundhedssystem sige nej til.

Vi har i de sidste par år set en flugt fra det offentlige sundhedssystem, fordi arbejdspresset er for stort, og lønnen ikke er rimelig. Re-sultatet bliver, at færre søger ind på uddannelserne, og de, som bliver tilbage på afdelingerne, kommer til at løbe stærkere.

Det dårlige arbejdsmiljø får sygeplejersker og elever til at løbe skrigende bort. Det lukrerer det private sundhedssystem på.

De ikke-forsikrede er henvist til det offentlige system, der slås med lange ventelister. Og selvom de syge kan henvises til privathospitaler, kan de opleve at blive afvist af forskellige grunde.

Resultatet bliver, at de mest syge kommer til at vente til arbejdspuklen fra strejken og coronaen er væk.

Det, vi oplever, er en langsom overgang til det amerikanske system, hvor de forsikrede får adgang til en rigtigt god behandling. De stakler, som ikke har en forsikring, bliver efterladt til et offentligt nedslidt sundhedssystem, hvor de kommer til at opleve lange ventelister og et overarbejdet personale.

Private sundhedsforsikringer modvirker tanken om, at alle skal behandles ligeværdigt.

KPiD er modstander af sundhedsforsikringer og privathospitaler, da de udsulter det offentlige system. I Danmark bør ingen kunne springe køen over, bare fordi de har penge eller en forsikring.

Vi bør kunne stole på, at den enkelte bliver tilbudt den behandling, den enkelte har brug for.

Med en forsikringsordning kan nogle købe sig til behandlinger, så andre må stå i kø og vente.

Når næsten 50% af den danske befolkning skal først til behandling, hvem skal så sidst?