Hvordan propaganda fungerer
Essay af John Pilger, journalist og forfatter. Bragt i Friheten, forkortet af redaktionen
[KOMMUNIST 4-2024] I 1970’erne mødte jeg en af Hitlers ledende propagandister, Leni Riefenstahl. Hendes episke film glorificerede nazisterne. Vi boede tilfældigvis i samme hytte i Kenya, hvor hun var på et fotojob. Hun fortalte mig, at de ”patriotiske udsagn” i hendes film ikke skyldtes ”ordrer oppefra”, men det hun kaldte det tyske publikums ”underdanige tomrum”.
Også hos det liberale uddannede borgerskab?, spurgte jeg.
Ja, specielt hos dem, svarede hun.
Jeg tænker på dette, når jeg ser den propaganda, som i dag dominerer de vestlige samfund.
Selvfølgelig er vi meget forskellige fra Tyskland i 1930’erne. Vi lever i et informationssamfund. Vi er globalister. Vi har aldrig været mere bevidste, haft mere kontakt og været mere tilkoblede. Eller er vi?
Lever vi i et mediesamfund, hvor hjernevasken er lumsk og ubarmhjertig, og hvor indtrykkene sies gennem statens og den korporative magts behov og løgne?
USA dominerer
I min levetid har USA styrtet eller forsøgt at styrte mere end 50 regeringer, for det meste demokratier. USA har blandet sig i demokratiske valg i 30 lande. USA har bombet befolkninger i 30 lande, de fleste af dem fattige og forsvarsløse. USA har forsøgt at dræbe lederne i 50 lande. USA har kæmpet for at undertrykke frigørelsesbevægelser i 20 lande.
Omfanget af dette blodbad er stort set ikke rapporteret og ikke erkendt. De ansvarlige fortsætter med at dominere det angloamerikanske politiske liv.
Harold Pinter
I årene, før han døde, holdt dramatikeren Harold Pinter to taler, som brød stilheden:
”USA’s udenrigspolitik” sagde han, ”defineres bedst således: Kys mig i røven, eller jeg sparker dit hoved i smadder.
Så enkelt og så råt er det. Og det, som er interessant, er, at det er så utroligt vellykket.
Der er strukturer af disinformation, brug af retorik, forvrængning af sprog, som er vældigt overbevisende, men som faktisk er bar løgn. Det er en meget vellykket propaganda. De har pengene, de har teknologien, de har alle midlerne til at slippe afsted med det, og det gør de.”
Da han modtog Nobelprisen i litteratur, sagde Pinter:
”USA’s forbrydelser har været systematiske, konstante, ondskabsfulde og nådeløse, men meget få mennesker har faktisk snakket om dem. Det må du give Amerika. USA har udøvet en klinisk magtmanipulation over hele verden, mens det har iklædt sig en maske som kraften for det universelt gode. Det er en strålende, til og med vittig, svært vellykket hypnosehandling.”
Jeg spurgte Pinter, om ”hypnosehandlingen” var det samme som Leni Reifenstahls ”underdanige tomrum”. ”Det er helt det samme”, sagde han.
Det betyder, at hjernevasken er så grundig, at hvis vi ikke erkender propagandaen, kan vi acceptere det som normalt og tro det. Det er det underdanige tomrum.
Vanviddets logik
I vore systemer med korporativt demokrati er krig en økonomisk nødvendighed, det perfekte ægteskab mellem offentlige subsidier og privat profit: Socialisme for de rige, kapitalisme for de fattige. Dagen efter 11.9. steg aktiekurserne i krigsindustrien. Mere blodsudgydelse er godt for virksomheden.
I dag har de lønsomme krige deres eget præg. De kaldes ”evige krige”: Afghanistan, Palæstina, Irak, Libyen, Yemen og nu Ukraine. De er alle baseret på en samling af løgne.
Irak er det mest berygtede, med masseødelæggelsesvåben som ikke eksisterede.
NATO’s ødelæggelse af Libyen i 2011 blev retfærdiggjort af en massakre i Benhazi, som ikke skete. Afghanistan var en belejlig hævnkrig for 11.9., som ikke havde noget som helst med det afghanske folk at gøre.
I dag er historien om Afghanistan, hvor onde Taliban er – ikke at Joe Bidens tyveri af 7 milliarder dollars af landets bankreserver skaber omfattende lidelser.
På topmødet i Madrid i juni vedtog NATO, som er kontrolleret af USA, et strategidokument, som militariserer det europæiske kontinent og eskalerer udsigterne til krig med Rusland og Kina.
Det foreslår ”multi-domæne” krigsførelse mod atomvåbenlande, som er jævnbyrdige konkurrenter. Altså atomkrig.
De skriver: ”NATO’s udvidelse har været en historisk succes”.
Jeg læste det i vantro.