Hyggeskak   

v/ Freddy Wedel

En ny spalte

KOMMUNISTstarter op med en fast månedlig spalte om skak. Nu skal du ikke forvente de store og spektakulære analyser af de nyeste og hotteste teorier fra den store og spændende skakverden. Spalten er ment som en hyggelig spalte, hvor vi vil angribe skakken fra den lidt mere muntre side. Bagtanken er naturligvis den at gøre reklame for det at beskæftige sig med skak, også selv om ens indgang til det er begynderens. Så bare kom an, og god fornøjelse.

Skomager, bliv ved din læst

Der findes en åbning, som er fornærmende mod en bestemt faggruppe. Intet tyder nemlig på, at netop denne faggruppe skulle være særligt ubehjælpsom udi skakkens verden, men ikke desto mindre har man kaldt denne åbning for skomagerskak. Den går i al sin enkelhed ud på at sætte sin modstander mat på kun fire træk. Slutstillingen ser sådan ud:

Den er fremkommet på følgende måde:

1.               e1-e4          e7-e5

2.               Lf1-c4        Sb8-c6

3.               Dd1-f3       d7-d6

4.               Df3xf7       og sort er mat.

Der er naturligvis mange muligheder for at undgå denne katastrofe. I min skoletid var det en yndet fornøjelse at få så mange som muligt til at hoppe i fælden, men i dag er det afgjort en fornærmelse mod sin modstander at lægge op til denne ”grovhed”. Men som nybegynder er det naturligvis en fordel at være introduceret, så man kan finde de træk, der holder en fri af fælden. Der er flere muligheder. 

Det var kattens

En skakspiller havde besluttet sig til at gå hen til en af sine gode venner, der også var skakspiller. Tanken var naturligvis at få sig et fornuftigt parti skak, hvor ovennævnte skomager i hvert fald ikke ville komme på tale. Til sin store forbavselse sad vennen midt i et parti med sin kat (der i øvrigt hed Larsen) som modstander, og katten stod egentlig ret godt. ”Det er dog fantastisk” udbrød gæsten, ”…det er et mirakel,  en kat der spiller skak”.  Vennen så op et øjeblik, og udbrød: ”Nå, det vil jeg nu ikke sige, foreløbig fører jeg 6-3”.

”Ak ja, Man skal se meget, før man har slidt hul i brillerne”, som Bent Larsen vist nok har sagt på et eller andet tidspunkt.