Indsamlingen til KOMMUNIST kører derudaf
[KOMMUNIST nr. 11-23] Indsamlingsperioden kører som bekendt for de fleste fra 1. oktober til 5. november i år.
Allerede nu, hvor vi har rundet den 3. søndag, er vi oppe på 58%! Vi har indtil videre indsamlet 145.000 danske kroner midtvejs i indsamlingen. Det er flot gået.
Husk at tage jeres indsamlingslister med rundt på arbejde, til møder og familie. Fortæl om, hvor vigtigt det er at have en rød presse, et kommunistisk blad, der taler skarpt og altid står på de svages og de kæmpendes side.
Sidste indsamlingssøndag 5. november kl. 13.00–18.00
Kom til en hyggelig og festlig søndag eftermiddag, med sang, musik og fantastisk auktion. Lækker mad og drikke kan købes.
Program
- Taler v/ Rikke G.F. Carlsson DKP
- Sanggruppen Oh-Livia, synger røde sange
- Bandet KRÆET spiller og synger egne sange (tjek dem ud på Facebook)
- Kæmpe kunstauktion (se bagsiden af KOMMUNIST)
Vi mødes hos BJMF 3F, Mølle Allé 26, 2500 Valby i kælderen
Kunstauktion på sidste indsamlingssøndag
Indsamlingen til bladet KOMMUNIST slutter efter en måneds landsdækkende indsamling. Det er imponerende, hvad folk bidrager med. Traditionen byder igen i år på skøn kunst af høj kvalitet. Vi er stolte over kunstnernes støtte til os.
Nu er det op til Jer læsere at byde på kommende indflytter- eller julegaver.
Har du ikke mulighed for at møde op til auktionen, kan du sende dit højeste bud på de viste billeder med navn og adresse, samt nummer eller titel på mailen: dkp@kommunisterne.dk. Du vil efterfølgende blive kontaktet.
Sidste bud på mail er søndag den 5/11 kl.12.00.