Skip to content

Inge Nielsen, »røde Inge«

Inge Nielsen

En stemme forsvandt

Den 3. januar 2021 sluttede en stemme, der var kendt i Fredericia by og byråd.

Inge blev født i Nykøbing Falster 1919, men flyttede som 18 årig til sine bedsteforældre i Odense. Her mødte hun sin mand Arne Nielsen og fik med ham to børn, Jens og Hans. I Odense kom hun i kontakt med Petra Pedersen, DKP, og Inge og Arne blev medlem af DKP.

I 1941 bad partiet dem om at flytte til Fredericia og ikke give sig til kende før en henvendelse fra de lokale. Det førte til illegalt arbejde gennem hele besættelsen som kurer og trykkere af illegale Land og Folk.

I 1942 blev de anholdt for denne virksomhed, men en kvik rengøringsdame brød politiets plomber og gjorde lejligheden helt ren. Det redede formentlig deres liv.

De blev dømt til 5 måneders fængsel i Vestre, men slap, efter straf, ud mod at erklære, at de ikke ville deltage i politik. Det gjorde de så! Løsladelsen førte til yderligere illegalt arbejde.

I 1946 blev Inge valgt til Fredericia byråd og indvalgt i DKP’s centralkomite.

Hjemmet på Honoresvej blev kendt som ”det lille socialkontor”. Der søgte menigmand hen, når man havde ramt panden mod bureaukratiets mur. Inge foragtede magten ovenover, og tjente dem, der kom i klemme i systemet.

Især vandværkssagen fra Fredericia blev kendt. Den er vel beskrevet i Cris Parøs bog: ”Over åen for at hente vand”.

Kort fortalt handlede det om korruption. Kemp og Lauritzen ville gerne bygge et nyt vandværk, men maskinpasser Åge Klüwer påviste, at der var rigeligt vand i det eksisterende vandværk. Åge blev først renset 8 år senere efter omfattende chikane.

To gange blev Inge ikke genvalgt, men derefter altid valgt som den stemme (menigmands), der manglede i byrådet. Inge udførte også et stort arbejde i kulturudvalget, hvor hun var næstformand.

Hun havde en god evne til at samarbejde med alle, uanset politiske opfattelser, både i byråd og amtsråd.

Frygtet var hun når hun ringede til rådhuset og forlangte at tale med borgmesteren. Mange af dem har måttet lægge øre til Inges skånselsløse kritik.

Nu er stemmen blevet tavs, men må dette følge hende:

”du være de fattiges værner
du være de riges ris
da får du ej ordner og stjerner
men bævende læbers pris”

Hans Nielsen

PS: Cris Parøs bog blev i øvrigt forbudt og beslaglagt. Jeg er dog i besiddelse af to eksemplarer. Desuden kildemateriale i Fredericiabogen 2016.

Back To Top

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk