Ingen profit i biodiversitet
Tab af biodiversitet er en stille trussel, som ikke får megen opmærksomhed, sammenlignet med global opvarmning
Den stille trussel sker dagligt. Mange steder i Danmark kan vi genkende det, som når politikerne bilder os ind, at man kan bygge skånsomt på Amager Fælled, og præsenterer træhuse med insekthoteller, eller hvor markerne går helt ud til vejkanten.
Arters udryddelse
Vi taber biodiversitet med enorm hastighed. Hen imod 150–200 arter (planter, fugle, dyr, fisk, amfibier, insekter, reptiler og mikrober) forsvinder fra jorden hver dag.
Biologer har beregnet, at udryddelsen er næsten 1.000 gange det naturlige. Og det er den største udryddelse på jorden, siden dinosaurerne forsvandt for 65 millioner år siden.
Klimakrisen
Hvorfor hører vi så mest om klimakrisen fra politikernes side?
Faktum er, at klimakrisen har med profit at gøre. En klimakrise åbner for ”grønne” klimakvoter, som vi skrev om i sidste nummer af KOMMUNIST. Aalborg Portland cementindustri kan nemlig købe sig til CO2 kvoter. Industrien kan ”grønvaske”sig. Køb en elbil i stedet for at investere i kollektiv trafik. Der findes utallige eksempler. Gratis politik, sikret profit.
Vindmøller, som de kommende år vil være udtjente, vil vokse eksplosivt. Gamle vindmøller er ikke dekorative og bliver ikke genanvendt. Vi kan se frem til adskillige hundrede tusinde tons udtjent glasfibermateriale de kommende år. Vindmølleindustrien anser ikke bortskaffelsen af vindmøller for at være dens ansvar. Investorerne er fokuseret på afkast og klimarigtig energi, men er helt uden interesse i grøn bortskaffelse. Så ideen om energi Ø er endnu et profitforetagende.
Den nyliberale æra er epoken med den hurtigste masseudryddelse af arter i jordens nyere historie.
David Harvey, marxist og geograf ved City University of New York
Dræbervækst
FN’s Konvention om biologisk mangfoldighed (2020) har selvfølgelig fået langt mindre opmærksomhed end Paris aftalen om klima, fordi den vil forsøge at forhindre tab af biodiversitet ved at bevare og værne om store land- og havområder mod økonomiske indgreb (læs kapitalismen).
Områder, rige på arter som regnskove, koralrev, kystområder, floddeltaer og vådområder, taber bærekraft og biodiversitet på grund af menneskets direkte påvirkning, ikke på grund af klimakrisen. Det samme gælder opdrætsfabrikker i fjorde og kyststrækninger, som slipper enorme mængder gift og kloakslam ud. Tab af arealer for bestandene fører til mere indavl og arters død. Magthaverne udviser ingen bekymring for, at børsnoterede monstertrawlere suger havene tomme for fisk.
Profit først
At kemisk og elektromagnetisk forurening og rovdrift på naturen ikke vækker lige så stor bekymring er besynderligt. For kendsgerningen er, at finansinvestorer profiterer på køb og salg af klimakvoter, uden at dette kvotesystem har reduceret klimagasudslippene, men bare flyttet det til andre steder.
Vi må redde kloden fra menneskeskabt opvarmning, slår klimaforskere fast med deres videnskabelige klimamodeller.
Men hvorfor er global opvarmning mere skadelig for jordens bærekraft, biodiversitet og økosystemer, end menneskets direkte indgriben i naturen som nedbrænding af regnskove, monokulturer, rovfiskeri og forurening? Fordi profitten ikke må røres.
Penge før natur
Store intakte tropiske regnskove hugges nu ned for at give plads til enorme kvægfarme, intensivering af produktion af palmeolie og soja, samt plads for minedrift til illegal jagt på guld, sølv, kobber, tinmalm og diamanter.
Regnskoven er vigtige for jordens biosfære. Den er central i jordens vandkredsløb, er storproducent af ilt og hjemsted for de fleste dyre- og plantearter i verden. Dagligt forsvinder 80.000 acres (325 km2) regnskov i verden.
Ødelæggelserne tvinger urfolkene til at flytte fra deres hjem. De havner ofte i byslummen. På plantagerne og kvægfarmene slider arbejderne som slaver uden rettigheder. Bagved står finansinvestorer og gigantbanker.
Vi kender svaret
Og selv om politiske myndigheder prøver at forhindre forurening af naturen, så har Big Business reelt ret til at nægte regeringer at vedtage forbud mod miljøskadelige gift- og sprøjtemidler.
Investor-State Dispute Settlement (ISDS)-klausulen i internationale frihandelsaftaler tillader nemlig selskaberne at sagsøge regeringer for tab af profit, hvis myndighederne vedtager love, som forbyder sprøjtemidler eller udslip af giftstoffer i naturen.
Allerede i 2010 var FN inde på, at det er vigtigt at få stoppet udbytningen af naturen. Den ensidige fokus på klimakrisen tager nemlig opmærksomheden væk fra den virkelige synder i ødelæggelsen af biodiversitet og bærekraft: det kapitalistiske system.
RC/Friheten