Ingen sejr uden kamp
Arbejdermuseet viser stor udstilling om kvindernes liv gennem 150 år.
Af John Poulsen
[KOMMUNIST nr. 11-23] Når man går ned ad trappen til Arbejdermuseets nye store udstilling ”Kvindeliv”, bliver man mødt med et stort foto, hvor man kan se Ragnhild Andersen blive fjernet af to betjente fra Oehlenschlæger-statuen foran Det kgl. Teater, hvor hun holdt en tale. Det skete under en kommunistisk demonstration i foråret 1930.
Ragnhild Andersen er også en af de få kvinder, der er repræsenteret i Arbejderbevægelsens Arkivs store personarkiv. Det bliver i bogstavelig forstand skåret ud i pap, når man kommer ind i selve udstillingen, hvor der symbolsk er opstillet 394 arkivæsker, det antal personer der er repræsenteret i arkivet, og hvoraf kun 30 er kvinder.
Selvom kvinderne udgør halvdelen af befolkningen, opleves den samme skævhed i historieskrivningen og f.eks. ved, at der i København findes flere dyrestatuer end kvindestatuer. Denne undervurdering af kvindernes rolle vil Arbejdermuseets udstilling ændre ved at skrive flere kvinder ind i historien.
Kvinderne havde, især før i tiden, mange flere opgaver end mændene, og det fremgår tydeligt af udstillingen. De skulle være hustruer, føde børn, holde hus og i mange tilfælde også tage udearbejde for at skaffe penge til familien, som ofte omfattede mange børn.
Som en illustration af det er der opbygget et dukkehus med titlen ”Hvad er et hjem uden en mor”, hvor man ser hvordan børnene opholder sig alene hjemme, mens mor og far er på arbejde. Nogle er bundet til et stoleben, andre er ved at kravle ud ad vinduet, nederst får man indtryk af, hvordan store børnefamilier løste problemet med sengepladser ved at bruge et omvendt bord som seng.
Et af afsnittene er ”Graviditets angst”, som beskæftiger sig med abort og seksualoplysning. Allerede i tyverne tog Arbejderkvindernes Oplysningsforening med Marie Nielsen og Inger Gamborg i spidsen sammen med lægen J.H. Leunbach fat på problemet og udgav bladet Kvindernes Oplysningsblad og afholdt kurser i seksualoplysning. Det gjorde Anne Marie Mølgaard også i DUI, her under dække af at det var en syklub. Vi kan også høre en kvinde berette om, hvordan hun fik en abort i 1926.
Et af de store afsnit er den såkaldte ”Kampzone”, der bl.a. skildrer kvindernes kamp for stemmeret, ligeløn og fri abort. Her omtales også Kvindernes Internationale Kampdag, der blev indstiftet i København i 1910. Der står der i teksten, at ”efter 1915 stod den (markeringen) mere eller mindre stille i årtier, men kvindebevægelsen gav den en renæssance i 1970’erne”. Det passer ikke. Danmarks Demokratiske Kvindeforbund markerede 8. marts efter forbundets oprettelse i 1947.
Afslutningen på udstillingen er et møde med en række af nutidens aktivister, som skal være med til at føre kampen videre.
For at gøre udstillingen levende har man endevendt museets arkiv og fundet mange interessante genstande, der fortæller historier, som f.eks. en gaffel der blev brugt til at ridse i brødet, så man kunne suge det sidste dyppelse på panden op.
Rundt om på udstillingen er det muligt at høre kendte og ukendte kvinders udsagn læst op af dem selv eller andre, bl.a. den første kvindelige 1.maj-taler, formanden for Kvindeligt Arbejderforbund Olivia Nielsens tale i 1899.
Alt i alt en interessant og levende udstilling, ikke mindst for de yngre generationer, Arbejdermuseet har skabt. I udstillingsperioden gennemføres en række arrangementer.
Arbejdermuseet: Kvindeliv. Slutter 7.9.2025