Skip to content

Internationalt fagligt nyt

[KOMMUNIST 4-2025]

Erklæring om generalstrejke

Fagforbundet i Bøhmen, Mähren og Schlesien slutter sig til andre fagforeninger, der vil gennemføre generalstrejke. Vi udtrykker dermed en beslutsom protest mod den forestående ændring af arbejdsloven, især forsøget på at legalisere børnearbejde fra 14-års alderen, og indførelsen af afskedigelser fra arbejdet uden begrundelse.

Vi er klar til at fortsætte protesterne mod disse højreorienterede forslag til liberalisering af arbejdsloven, hvis de bliver vedtaget.

Regeringen og den højreorienterede regeringskoalition vil ændre arbejdsloven, som gør, at job-krav og beskyttelse af lønmodtagere bliver væsentligt vanskeligere. Det er vejen til moderne slaveri. Vi vil forsvare de ansattes rettigheder og rolle med alle tilgængelige midler!

Modtaget fra Fagforbundet i Bøhmen, Mähren og Schlesien (Tjekkiet)

Boykot-kampagne i Glasgow

Skotske arbejdere boykotter BDS-listede varer på ”Glasgow Film Theatre” (GFT). BDS, Boykot, Deinvestering og Sanktioner, er en international kampagne i solidaritet med det palæstinensiske folk. Medlemmer af fagforeningen UniteHospitality på stedet støttede enstemmigt, at starten på kampagnen faldt sammen med starten på en fjorten dage lang filmfestival i Glasgow.

En repræsentant fra Unite­Hospitality udtalte til Morning Star “Dette er et afgørende øjeblik for den palæstinensiske bevægelse i Glasgow, som fremhæver de økonomiske, kulturelle og kommercielle forbindelser mellem arbejdere i Skotland og undertrykkelsen af arbejdere i udlandet”.

En anden af fagforenings­repræsentanterne udtalte meget rammende: ”Den moderne globale økonomi forbinder arbejdere over hele verden økonomisk, socialt og ­politisk. Coca-Cola tjener penge gennem deres fabrikker, som støtter illegale israelske bosættelser på Vestbredden på den ene side, mens de tjener penge gennem salg af deres produkter af lavtlønnede servicearbejdere i Glasgow på den anden side. Vores søgen efter en bedre fremtid er dybt sammenflettet med palæstinensernes sag”.

Fra Morning Star, 27. februar 2025

Generalstrejke i Grækenland 28. februar

Folkets vrede blev styrke. Fredag den 28. februar fandt de sidste årtiers største arbejder- og folkemobilisering sted! Mere end 250 byer i Grækenland og i udlandet var oversvømmet med folks hav af vrede og krav.

Deltagelsen i generalstrejken var absolut. Mere end 1,5 millioner mennesker demonstrerede i Grækenland (af den samlede befolkning på 11 millioner).

Alle ministerier lukkede ned.

Folket viste på en organiseret måde, at de ikke har tillid til regeringen, partierne i det rådne system, retssystemet og de institutioner, der tjener det.

Kilde: www.pamehellas.gr

/ HeJa

Back To Top

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk